Hizb ut-Tahrir: Ingen skal være dansk muslim

På organisationens kongres opfordrede Hizb ut-Tahrir alle muslimer til at sige fra overfor danske værdier og i stedet holde fast i deres islamiske identitet.

Fra Hizb ut-Tahrirs pressemøde (fv) Emir Shamil, talsmand Chadi Freigeh, Ejaz Ahmed og Taji Mustapha fra  England.
Fra Hizb ut-Tahrirs pressemøde (fv) Emir Shamil, talsmand Chadi Freigeh, Ejaz Ahmed og Taji Mustapha fra  England.

Muslimer i Danmark og den øvrige vestlige verden i øvrigt skal stoppe al snak om at være danske muslimer, engelske muslimer eller franske muslimer og leve efter vestlige værdier. I stedet skal muslimer have styrken til at stå fast på deres islamiske identitet, ikke isolere sig, men blande sig i debatten og være stolte og åbne omkring deres tro.

»Vi er forpligtede til at kalde andre til islam uanset fordomme, hetz, besværligheder og de konsekvenser, det måtte medføre. En struds stikker hovedet i sandet, når den bliver bange. Ikke en muslim,« sagde medlem af Hizb ut-Tahrir Jaweed Yusuf i går fra talerstolen i Bella Center hvor Hizb ut-Tahrir holdt sin årlige konference.

»Muslimernes rolle i Vesten« var temaet for konferencen, som var åben for alle - også danske politikere, som dog havde valgt at blive væk. Organisationen kalder sig selv et politisk parti, som alene udfører kulturelle og politiske aktiviteter. Men hvem, der tegner partiet, er uvist. Kun at det er Chadi Freigeh, der udtaler sig til pressen.

Hvor mange medlemmer Hizb ut-Tahrir har, vil Freigeh heller ikke oplyse.

»Men vi er nok til at udføre vores opgaver,« svarede Chadi Freigeh på et spørgsmålet på konferencens pressemøde.

Talsmanden afviste både, at Hizb ut-Tahrir har planer om at stille op til et folketingsvalg, og at partiet vil anvende vold for at opnå sine mål.

Hvordan det at stå fast ved sin muslimske identitet og ikke være loyal over for andre end muslimer hænger sammen med en hverdag i Danmark, var svært for Chadi Freigeh at give konkrete eksempler på. Men f.eks. skal muslimske børn ikke undervises i demokrati, mener han.

Også Hizb ut-Tahrir talsmand i England, Taji Mustapha, deltog i pressemødet, og han advarede imod dem, han kalder frihedsfundamentalister.

»De mener, at de kan sige alt, uanset om de overtræder lovgivningen. Hvis man gerne vil leve sammen med andre mennesker, kan man ikke blive ved med at fornærme dem.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.