7. august 2008, 09:00

46-årige Frank Bentin har ikke tal på alle de typer HIV-medicin, han har prøvet, siden han som kun 23-årig i 1985 fik konstateret den dengang næsten ukendte sygdom:

»Medicinen var ikke særlig effektiv, og jeg prøvede hele tiden nye præparater i takt med, at de kom frem. Det holdt sygdommen nogenlunde i skak, men jeg var ofte syg og måtte ligge på hospitalet i flere uger ad gangen,« fortæller han. Dertil kom de voldsomme bivirkninger af medicinen, især i de første år, kvalme, opkastninger og diarré.

»Bare jeg skulle en tur hen i Netto, risikerede jeg at skide i bukserne på vejen,« mindes han.

Bivirkningerne i kombination med en alvorlig depression efter en skilsmisse fik i 1998 Frank Bentin til helt at droppe HIV-medicinen:

»De første tre-fire måneder uden medicin var pragtfulde. At leve at leve et helt almindeligt liv uden hele tiden at blive gjort opmærksom på, at man faktisk er syg,« siger han.

Men den korte springtur fra livet på medicin blev katastrofal. En alvorlig lungeinfektion sendte Frank på hospitalet, og efterfølgende viste det sig, at han var blevet multiresistent over for al eksisterende HIV-medicin. Efter tre-seks måneder holdt medicinen op med at virke, og han måtte i gang med et nyt præparat. Hans immunforsvar var til sidst helt i bund, og han var næsten konstant ramt af infektioner.

Resistens over for HIV-medicin er et stigende problem især i store dele af verden. Men i Danmark er det de seneste år lykkedes at vende udviklingen, fortæller Niels Obel overlæge på Epidemiklinikken på Rigshospitalet og leder af den danske HIV-kohorte:

»Antallet af HIV-patienter, der udvikler resistens er faldet markant,« siger han. »Det er meget positivt og har medført en meget høj overlevelse i forhold til for blot 10-15 år siden.«

Årsagen er ifølge Niels Obel ikke mindst, at både læger og patienter i dag er har meget mere fokus på, at HIV-medicin skal tages helt regelmæssigt:

»Hvis man sløser med medicinen blot ganske få dage, kan den miste virkningen,« siger han. »Det er helt unikt for denne type medicin, og det var vi ikke opmærksomme på for bare 10 år siden. Da troede man, at alle ville udvikle resistens på et tidspunkt, det var bare et spørgsmål om tid. I dag tyder meget på, at hvis man er omhyggelig nok med sin medicin, behøver der slet ikke komme resistens.«

For Frank Bentin var løbet for godt to år siden ved at være kørt. Hans immunforsvar under en tiendedel af normalen, og flere alvorlige infektioner, bl.a. en særlig form for tuberkulose, havde været tæt på at slå ham ihjel. Men i 2006 fik han mulighed for på Rigshospitalet at deltage i den kliniske afprøvning af en række helt nye præparater. Og langsomt begyndte han at få det bedere i takt med, at hans immuntal, det såkaldte CD4-tal, voksede fra 10-20 til mellem 300 og 350 i dag. »Vi har fået tre nye måder at bekæmpe HIV-virus på, som adskiller sig fra de traditionelle præparater. Og det betyder, at patienter, der som Frank har udviklet resistens over for traditionel HIV-medicin, har fået en chance mere,« siger Niels Obel.

I dag tager Frank Bentin en kombination af fem forskellige præparater, tre »gamle« og to nye. De to nye er præparatet Isentress, der repræsenterer et helt nyt behandlingsprincip, hvor medicinen hindrer HIV i at trænge ind i det menneskelige arvemateriale. Og Prezista, der tilhører en gammelkendt gruppe af HIV-medicin, men med en ny profil, hvorfor det også kan angribe resistent HIV.
Siden 2006 er hans immuntal, det såkaldte CD4-tal, øget fra 10-20 til mellem 300 og 350 i dag, hvad der gør, at hans immunsystem er at betragte som næsten normalt. Han får stadig perioder med feber og diarré, og han tvivler på, at han nogensinde bliver rask nok til at genoptage sit gamle job som salgs- og marketingkonsulent i DSB.

»Men min livskvalitet er langt bedre end for to-tre år siden,« siger han. Han har været aktiv i HIV Danmark og Positivgruppen og har senest meldt sig under Socialdemokraternes faner som mulig kandidat til næste byrådsvalg i København:
»Jeg synes, indsatsen på HIV-området er for sølle i dag,« siger han. »Jeg ved godt, at de nye præparater har betydet, at dødeligheden er faldende, men der er altså stadig folk, der er syge eller bliver smittet og mister muligheden for både uddannelse og arbejde. Derfor er der også stadig grund til at forebygge, at folk bliver smittet med HIV.«