6. juli 2009, 20:55 – opdateret 6. juli 2009, 22:19

På Dybbølsbro Station syd for Hovedbanegården i København har togene en stald. En stald med rengøring og pleje, så de flotte og rene kan køre på skinnerne igen. Rengøringen tager ikke mere end 25-40 minutter, når tre rengøringsfolk fra ISS gør toget rent. I snit vil halvanden af de tre ansatte være af anden etnisk herkomst end dansk, da ISS har 47 procent nydanskere ansat.

Måske vil rengøringsmanden i toget under Dybbølsbro endda være 24-årige Omar Hassun, der er familiesammenført fra Irak. Han kom til Danmark i 2003, og året efter arbejdede han i Trafikservice hos ISS:

»I mange andre job bliver man afvist med det samme, hvis man ikke kan tale, forstå og skrive dansk. Sådan er det ikke hos ISS.«

Dansk er ikke nødvendigt
Efter omkring syv måneder på dansk sprogskole og et par måneder på en tømreruddannelse søgte Omar Hassun jobbet i den store danske servicevirksomhed. To uger efter blev han ringet op af sin senere afdelingsleder og fik jobbet.

»Min chef var så sød. Jeg var ikke så god til dansk dengang, men han ville gerne forklare mig ting, selvom det tog ti minutter,« siger han

Efter et år kommunikerede Omar Hassun nogenlunde problemfrit med sine kolleger over frokostbordet. Og efter fem år med rengøring er Omar Hassun blevet serviceleder. Han har ansvaret for ti andre ansatte i Trafikservice.

Både som leder og gennem sine egne begyndererfaringer har han oplevet, at det er ligemeget, om man taler flydende dansk.

»Vi har folk, der ikke snakker dansk, der er bedre end dem, der taler flydende dansk. Det handler om at gøre en opgave, og her er sproget ikke vigtigt.«

Omar Hassun har aldrig oplevet racisme på sin arbejdsplads, og derudover har han hverken selv oplevet, eller hørt fra venner, at det skulle være svært at få et job i Danmark, selvom efternavnet ikke rimer på Jensen.

For tre år siden blev ISSs naturlige udvikling med mange nydanskere i virksomheden til en formuleret strategi.

HR-direktør i ISS Finn Vestergaard siger, at de vil have fat i nydanskerne, fordi de er en stor uudnyttet arbejdsstyrke på omkring 100.000:

»Egentlig ser vi nydanskerne som arbejdskraft på lige fod med andre danskere. Det er ikke for vores blå øjnes skyld, at vi ansætter dem og giver dem forfremmelser i virksomheden. Det er for at have arbejdskraft, og fordi de er bedre til at rekruttere arbejdskraft.«