11. oktober 2007, 08:00

Mens regeringen med pincet har fået plukket paragraffer ud af den kommende EU-traktat for at fjerne ethvert juridisk argument for en dansk folkeafstemning, så mener Socialdemokraterne, at det er for lidt at se på juraen alene. Der er behov for en politisk vurdering, mener S-formand Helle Thorning-Schmidt. Dermed presser hun regeringen, der ikke har opbakning til sin linje fra sit normale støtteparti Dansk Folkeparti.

»Vi skal underlægge traktaten en samlet vurdering. Det juridiske betyder selvfølgelig meget, og vi ser frem til den juridiske udredning,« siger Helle Thorning-Schmidt, som hentyder til Justitsministeriet, der efter topmødet i Lissabon i næste uge går i gang med at vurdere, om traktaten betyder afgivelse af suverænitet til EU, hvilket ifølge Grundlovens paragraf 20 kræver en folkeafstemning.

Den vurdering bruger regeringen til at skubbe det penible spørgsmål om en folkeafstemning foran sig. Og under topmødet i juni, hvor EU-landene kom ud af den såkaldte tænkepause og blev enige om at gå videre med den såkaldte reformtraktat, der skal erstatte den kuldsejlede forfatningstraktat, var Helle Thorning-Schmidt enig i regeringens linje. Men det er hun ikke mere.

»Der er jo ting, der er forandret i den her traktat, som ikke har så meget med det juridiske at gøre, men som betyder meget for, om den har et forfatningslignende præg, og det vil vi også have mulighed for at lægge vægt på. Derfor tager vi en samlet vurdering af den traktat, når vi sidder med den i hånden. Vi vil diskutere det med befolkningen og med vores bagland, og så tager vi beslutning derefter,« siger Helle Thorning-Schmidt om Socialdemokraternes holdning til en folkeafstemning.

Hvad betegner du som »forfatningslignende præg«?

»Tidligere var der jo hymne og flag og præamblen, som var meget forfatningslignende. Jeg tror, det bliver meget interessant at se de to traktater ved siden af hinanden og vurdere, hvad forskellen er. Og der tror jeg, at den politiske vurdering vil give et bedre billede.«

Men hvis der ikke er noget juridisk at komme efter, hvorfor så overhovedet rode sig ud i en folkeafstemning?

»Vi har jo før haft folkeafstemninger på baggrund af politiske argumenter.«

Tror du, det bliver nemt at afholde en folkeafstemning om sådan en traktat?

»Jeg mener ikke, det tjener et formål at udtale sig om det nu.«

Hvad vil der ske, hvis det bliver et nej?

»Det skal vi slet ikke forholde os til nu. Vi kigger på den traktat, vi får, når de er færdige med topmødet, og så går vi i gang med en stille og rolig vurdering af, hvad den indeholder, og om der er behov for at få den til folkeafstemning,« siger Helle Thorning-Schmidt, der også mener, at det skal indgå i overvejelserne, om Danmark er det eneste land – ud over Irland – der skal holde folkeafstemning.

Er der indenrigspolitik i det her?

»Næ. Det er der ikke. Og jeg håber heller ikke, at regeringen lader det her blive indenrigspolitisk. Vi har en udmærket dialog om EU blandt de partier, der er optaget af det, og jeg har ingen interesse i at komme i en strid med Anders Fogh Rasmussen om det her.«

Tror du ikke, at regeringen ville synes, det var rart rent indenrigspolitisk, hvis der ikke var en usikkerhed om, hvad I vil?

»Jeg tror, det vil være en rigtig god idé for alle, hvis vi diskuterer det her åbent i en proces. Jeg tror også, at regeringen vil ende med at være glade for det vi foreslår.

Ville du selv stemme et rungende »JA!«, bare et »ja« eller måske et »tjah«, hvis du kunne?

»Jeg ville stemme et rungende ja.«