27. juni 2008, 22:30

Efter sommerferien tager partierne bag gymnasiereformen fat på forhandlingerne om at ændre den. De første studenter under den ny reform er lige blevet udklækket, men ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) er der markante ændringer på vej. Han vil dog ikke lave en helt ny reform.

»Der vil komme forslag til nogle betydelige justeringer. Men jeg vil holde mig til justeringer, for jeg vil være sikker på, at vi bevarer det gode i reformen,« siger Bertel Haarder.

Han ser bl.a. et alvorligt problem i, at gymnasierne udbyder for mange »eksotiske« studieretninger, der ikke giver direkte adgang til universiteterne.

Universiteterne vil gerne have færre studieretninger. Hvad siger du?

»Det vil jeg også. Men hvis eleverne går efter de eksotiske studieretninger, forstår jeg godt, at gymnasierne er nødt til at udbyde dem for at tiltrække de unge. Her synes jeg, det er nødvendigt at spørge følgegruppen (gruppe på tre eksperter, der skal følge gymnasiereformen, red.). For mig er det dog aldrig et mål, at så mange som muligt går i gymnasiet,« siger Bertel Haarder.

Seks partier – fra SF til Dansk Folkeparti – står bag forliget om gymnasiereformen, og de har vidt forskellige holdninger til, hvad et gymnasium skal indeholde. Fælles for dem er dog et ønske om at lytte til gymnasiets egne folk – elever, lærere og rektorer – men her er der heller ikke enighed. Lærerne og eleverne har været stærkt skeptiske, mens rektorerne er blevet direkte begejstrede i takt med, at politikerne har ændret de første åbenlyse skavanker ved reformen.

Vide hvordan
Ifølge en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget, mener otte ud af ti rektorer, at reformen »i høj grad« eller »i nogen grad« har forbedret elevernes studiekompetence. Det var et af målene med reformen.

»Universiteterne har den opfattelse, at de skal være fagligt dygtige i redskabsfagene. Vi tror mere på, at eleverne skal vide, hvilke metoder og teorier man anvender i f.eks. et naturvidenskabeligt eller samfundsvidenskabeligt studium. Det havde de ikke overblik over før reformen, og derfor tror vi, at de er mere parate til at læse videre nu. De er bedre til at søge informationer og til at skrive store skriftlige opgaver,« siger rektorernes formand, Peter Kuhlman.

Han understreger, at ikke alle studenter skal fortsætte på universitetet. Det gør typisk 54-55 procent af en årgang, mens de øvrige primært søger mellemlange uddannelser som f.eks. lærer- og pædagoguddannelserne, der ikke har samme strikte krav til A-niveauer i bestemt fag, universiteterne har.

SF har oprettet en webportal, hvor partiet opfordrer folk til at debattere gymnasiereformen, inden Folketinget ændrer den til efteråret. Partiets uddannelsesordfører, Nanna Westerby, glæder sig over, at rektorerne er glade for reformen, men mener, at man fortsat skal lytte til elevernes og lærernes indvendinger.

»Det bestyrker mig i, at intentionerne bag reformen er rigtige, men at det har været for svært at føre det ud i praksis i klasserne. Uden at sige noget ondt om rektorerne, må man jo sige, at det er lærere og elever, der oplever undervisningen i praksis,« siger Nanna Westerby.