9. december 2009, 22:30

Selv om telefonstormen hos lægerne stilner af, og forekomsten af H1N1-tilfælde falder, så har den pandemiske virus ikke i sinde at forlade landet foreløbigt.

Når 2009 bliver til 2010 vil en ny bølge formentlig ramme Danmark.

»Vi kan ikke udelukke, at der kommer en ny bølge, men om det bliver en større eller mindre bølge, er svært at sige,« siger Steffen Glismann, overlæge ved Statens Serum Institut.

»Der vil være nogle lommer rundt omkring i områder, som ikke har haft så meget sygdom, men det vil mere være lokale udbrud end en regulær landsdækkende epidemi,« supplerer forebyggelseschef hos Sundhedsstyrelsen, Else Smith.

To tidligere influenza-bølger vil ved årets udgang have smittet mere end hver tiende dansker. Den ene toppede i slutningen af juli, da mange fik svineinfluenza med hjem fra ferien. Den anden nåede sit højdepunkt i midten af november, da sygdommen bed sig fast i befolkningen.

Hvis det nye influenzaindryk kommer i 2010, vil det efter alt at dømme komme til at ligne den første, mindre bølge fra i sommer.

Forklaringen er ifølge overlæge Steffen Glismann, at influenzavirus på verdensplan typisk bevæger sig fra vest mod øst og fra syd mod nord »og med den rejseaktivitet, vi præsterer, er der stadig en risiko for, at vi kan få en import af sygdommen«.

Endelig kan en tredje bølge sætte ind, fordi der stadig er danskere, der ikke er smittet eller vaccineret (og dermed immune over for H1N1), samtidig med at virussen kan ændre sig så meget, at folk igen kommer i smittefare.

I alt 16 døde - flere på vej

Imens vil vi se flere danskere, der bukker under for sygdommen.

I går offentliggjorde Sundhedsstyrelsen, at yderligere fem danskere, der er døde inden for de seneste 14 dage, havde H1N1 i kroppen. Det bringer det samlede antal H1N1-relaterede dødsfald i Danmark op på 16.

Tre af de 16 befandt sig ikke i risikogruppen af folk med et i forvejen belastet helbred, men det er forventeligt, fortæller Else Smith fra Sundhedsstyrelsen.

»Vi har vurderet, at 25-30 pct. af de dødsfald, vi ville se, kunne være uden for risikogruppen. Sådan er det registreret i andre lande,« siger hun.

»Folk kan få en svær lungebetændelse. Den udvikler sig hurtigt og aggressivt. Så er der nogen, hvor man har været syg og får nogle komplikationer med for eksempel bakterier, men hvor man ikke kan mærke det på grund af den aggressive sygdom, og hvorfor … det er biologiens forunderlige verden.«

Hvad mener du?

»Det er ikke alt, vi har en forklaring på. For eksempel kan der sidde 50 personer og hoste i et storrumslokale, og så er der én i det rum, der aldrig kommer til at hoste,« siger Else Smith.

At ellers raske mennesker dør af H1N1, kommer ikke bag på Jens Lundgren, professor i virussygdomme ved Københavns Universitet:

»Også under en almindelig sæsoninfluenza er der i øvrigt raske, yngre mennesker der dør af influenza,« siger Jens Lundgren. Han mener, at Danmark har været »heldige og dygtige« med at begrænse antallet af dødsfald:

»Jeg har set rapporter fra andre lande, som ikke har haft lige så velfungerende kommunikation og faciliteter til at håndtere sygdommen, hvor dødeligheden er højere. Der begynder man i en tilsvarende population som den danske at tælle 100-200 dødsfald i stedet for 16.«