10. marts 2009, 13:09

Gymnasiet skal ikke være et akademisk mini-universitet, der kun henvender sig til nørder. SF, de Radikale og Socialdemokraterne er kommet med et samlet udspil til ændringer af gymnasiereformen forud for de politiske forhandlinger om reformen, der begyndte i februar og fortsætter i morgen.

Hensigten med udspillet er at gøre undervisningen i gymnasiet mere konkret og stille realistiske krav, så uddannelsen ikke kun bliver en forskole til universitetet, men også en uddannelse for folk der ønsker at blive f.eks. pædagog, lærer eller sygeplejerske. Gymnasiereformen fra 2005 er netop blevet beskyldt for at gøre undervisningen for akademisk – især i de tværfaglige undervisningsforløb, der kaldes almen studieforberedelse.

Gymnasiet for masserne
- Gymnasiet er en masseuddannelse. Der går unge, der skal videre på universitetet, og unge, der skal videre på pædagogseminariet og andre uddannelser. Der skal være plads til dem alle sammen. Det er vigtigt for os, siger uddannelsesordfører for SF, Nanna Westerby.

- Vi mener, at almen studieforberedelse skal være en timeramme for konkrete projekter, hvor eleverne kan forholde sig til noget virkeligt. Hidtil har almen studieforberedelse været præget af abstrakt, løsrevet teori. Det er ærgerligt. Eleverne skal forholde teorierne til praktiske problemstillinger, siger Nanna Westerby.

Skal vælge fag før gymnasiestart
De tre partier, der sammen med regeringen og Dansk Folkeparti er med i forligskredsen om gymnasiereformen, foreslår, at timetallet til almen studieforberedelse beskæres med 40 timer, så det kommer ned på 200 timer. Det samme har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har evalueret reformen, og undervisningsministeriets følgegruppe af eksperter foreslået.

Men de tre oppositionspartier vil til gengæld ikke følge EVAs og følgegruppens forslag om, at ændre på elevernes valg af studieretning. I dag vælger eleverne deres studieretning i marts, før de starter på gymnasiet, og efter det første halve års grundforløb i 1.g., kan de så gøre deres valg af studieretning om, hvis de ønsker det, og det er praktisk muligt.

Men på mange gymnasier har eleverne ikke mulighed for at gøre deres valg om, og derfor foreslog EVA og følgegruppen, at eleverne skulle starte på et sprogligt eller naturfagligt grundforløb, og så først efter dette vælge endelig studieretning.

Vil ikke dele sproglige og matematikere
Men det er ikke nogen god idé, lyder det fra Nanna Westerby:

- Vi synes, det er dejligt, at man har ophævet skellet med sproglige og matematiske linjer, og det vil placere gymnasiet langt fra virkeligheden, hvis man går tilbage til den opdeling igen. Desuden synes vi ikke, at det er hensigtsmæssigt, hvis alle skoler skal bryde alle klasserne op ved juletid i 1.g., siger Nanna Westerby.
De tre partier mener, at undervisningsministeriet skal præcisere over for gymnasieskolerne, at eleverne skal kunne vælge en anden studieretning efter grundforløbet.

Oldtidskundskab lever videre
EVA har i evalueringen af gymnasiereformen påpeget, at der er for stor fagtrængsel i det almene gymnasium, og flere politikere har været ude med forslag om at fjerne fag fra den obligatoriske fagrække. Bl.a. har oldtidskundskab været foreslået lagt ind under historie.

Men der er ikke politisk opbakning til at fjerne obligatoriske fag, og dermed ser der ikke ud til at blive væsentligt mere tid til faglig fordybelse i gymnasiet. Dog vil en beskæring af timetallet til almen studieforberedelse og en ventet beskæring af eksamensperioden og antallet af eksamener give mere tid til undervisningen i de enkelte fag.