3. april 2009, 10:25 – opdateret 3. april 2009, 10:28

Gymnasieeleverne kan se frem til lidt færre dage med klamme håndflader og kriller i maven. Antallet af eksamener i det tre-årige gymnasium reduceres fra 11 til ni. Som udgangspunkt fjernes en skriftlig og en mundtlig eksamen.

Det skal give mere tid til undervisning og vejledning i gymnasiet, hvor lærere og elever efter gymnasiereformen i 2005 har klaget over tidspres og manglende sammenhæng og fordybelse.

Det er et af resultaterne af et nyt politisk forlig om gymnasiet, som regeringen, Dansk Folkeparti, SF, de Radikale og Socialdemokraterne har indgået.

For at skaffe mere tid til undervisningen beskæres det tværfaglige forløb ”almen studieforberedelse” også. Endelig kan eleverne i 3.g. vælge at skrive studieretningsprojekt i et enkelt fag eller i et studieretningsfag og et hvilket andet fag, f.eks. dansk eller historie. Hidtil har kravet været, at opgaven, der varer i to uger og tæller to karakterer på eksamensbeviset, skulle skrives i to studieretningsfag.

Beskærer flagskibet
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, siger, at han er glad for, at der med aftalen er sat ”et foreløbigt punktum, der kan sikre gymnasiets ansatte og elever arbejdsro”. Der er dog to punkter i aftalen, som rektorerne gerne havde været foruden.

- Vi er ikke enige i, at man skal reducere gymnasiets flagskib ”almen studieforeberedelse”, men vi tager det til efterretning. Vi er heller ikke tilhængere af, at man med aftalen åbner for, at eleverne kan skrive studieretningsprojekt i et enkelt fag. Vi synes, at de fortsat skulle skrive opgaven i to studieretningsfag, siger Peter Kuhlman.

Fremover kommer ”almen studieforberedelse” kun til at fylde 8,5 procent af undervisningstiden, hvor det ved reformens indførelse i 2005 var gymnasiets største fag med 20 pct. af tiden i det første halve års grundforløb, mens det fyldte ti pct. af tiden i studieretningsforløbet på to et halvt år. Nu ”degraderes” det tværfaglige forløb fra et A-niveau til et B-niveau.

Har lyttet til lærere og elever
SFs Nanna Westerby er glad for aftalen, der i store træk er blevet sådan, som lærere og elever i gymnasiet havde ønsket.

- Vi har i SF gjort meget ud af at lytte til, hvad elever og lærere har sagt. De får nu mere tid til undervisning og vejledning, fordi vi får færre eksamener og mindre almen studieforberedelse. Lærere og elever har netop efterspurgt, at de kan have flere sammenhængende undervisningsforløb uden hele tiden at blive afbrudt af tværfaglige forløb eller eksamener, siger Nanna Westerby.

Også undervisningsminister Bertel Haarder (V) er glad for, at man med ændringerne retter nogle af problemerne i gymnasiereformen. Han understreger, at der er blevet lyttet til elever, lærere og rektorer samt den følgegruppe af eksperter, der er kommet med anbefalinger til ændringer af reformen.

- Vi er nu kommet igennem med de vigtigste ændringer, herunder forkortelsen af samarbejdet mellem fagene i almen studieforberedelse og muligheden for at skrive i et fag i studieretningsprojektet. Jeg har hele tiden været bekymret for unødig akademisering, der tilgodeser elever fra hjem, hvor de kan få hjælp hjemmefra. Det rådes der nu i et vist omfang bod på, siger Bertel Haarder.

Skoler skal vejlede
Forliget indebærer desuden, at det præciseres, at skolerne skal tilbyde vejledning i de to uger, hvor eleverne i 3.g skriver studieretningsprojektet, ligesom skolerne i højere grad skal arbejde for at eleverne kan ændre deres valg af studieretning efter det første halve års grundforløb. Derudover er sprogfagene søgt styrket ved at fjerne nogle krav til, hvilke øvrige fag eleverne skal have.

Den sidste knast i forhandlingerne var spørgsmålet om, hvorvidt eleverne skulle have karakterer i grundforløbets fag ”almen sprogforståelse” og ”naturvidenskabeligt grundforløb”, og om karaktererne skulle på eksamenbeviset.

De får fremover karakterer, der kommer på eksamensbeviset, men karaktererne tæller ikke med i gennemsnittet. Det sidste er Nanna Westerby glad for.

- De går til eksamen i december i 1.g., og vi mener ikke, det er rimeligt, at eleverne skal til studentereksamen lidt mere end tre måneder efter, de er startet i gymnasiet. Lærerne kan jo knap elevernes navne på det tidspunkt, siger hun.

Bertel Haarder siger om karakterer i de to fag:

- Det sikrer, at de faglige mål bliver klare for eleverne, som hidtil har klaget over, at de var i tvivl om, hvad det gik ud på, siger Bertel Haarder.