Gudløshed skræmmer mere end tro

Nogle muslimske forældre frygter den danske ungdomskultur med sex, druk og stoffer. Derfor sender de deres børn på kristne efterskoler, hvor de til trods for de religiøse forskelle finder en seksualmoral, respekt for voksne og opfattelse af god opførsel, der passer til deres egen.

»Halleluja« og »Amen« er ikke noget, der skræmmer unge med indvandrerbaggrund og deres forældre. Tværtimod føler en del med f.eks. muslimsk baggrund et større fællesskab med praktiserende kristne end med størstedelen af den danske befolkning, der kommer i kirke til jul, hvis det går højt og ellers ikke skænker troen en tanke. En rundringning til 77 efterskoler, som Efterskoleforeningen har foretaget, viser, at et stigende antal forældre med indvandrerbaggrund, sætter deres børn på en dansk efterskole. Syv ud af ti kristne efterskoler har indvandrerelever. Tre ud af ti ikke-kristne efterskoler har indvandrerelever.

Det kan ifølge religionsforsker Tim Jensen, mag.art på Syddansk Universitet, skyldes, at de der håber at finde et fællesskab, som resten af samfundet ikke kan tilbyde dem.

»Forældrene forventer, at det er bedre med en religiøs skole end en sekulær. De tænker: De er religiøse, og vi er religiøse, og så indgår man i en slags fællesskab i modsætning til dem, der ikke er religiøse,« siger han. »De forældre føler, at de har mere tilfælles med nogle, der er religiøse, hvad enten det er kristne eller jøder, end med dem, der ikke tror på noget.«

Tim Jensen betoner, at det i høj grad også er de moralkodeks, man har på de kristne efterskoler, der tiltrækker f.eks. muslimer.

»Flere undersøgelser tyder på, at mange af de muslimske forældre, ikke mindst de mere religiøse, lægger meget stor vægt på, at skolen lærer børnene god opførsel. De mener, at noget af det vigtigste i islam er moral og god opførsel, herunder seksualmoral. Så de går målrettet efter en skole, der lærer deres børn at opføre sig ordentligt over for hinanden samt lærere og andre autoriteter,« siger religionsforskeren.

Selvom vi ser tendensen med muslimer, der vælger en kristen efterskole, understreger Tim Jensen, at der er tale om et begrænset antal. Muslimer handler da heller ikke som én samlet masse. Nogle vælger den lokale folkeskole, andre en muslimsk friskole. Men i skolekredse har det vakt opsigt, at der de senere år har været stigende søgning til skoler med et kristent grundlag.

Vor far eller?
Temaet har senest været oppe i forbindelse med diskussionen omkring fadervor i folkeskolen. En undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget, viser, at mindst 15 ud af landets 1.800 folkeskoler endnu beder morgenbøn, hvilket blandt andre den ateistiske forening Humanistisk Samfund har kritiseret. I debatten er det blevet fremført, at man af hensyn til børn med andre religioner, f.eks. muslimer, burde droppe den kristne bøn. Men det synspunkt har undervisningsminister Bertel Haarder (V) taget kraftig afstand fra. Til Kristeligt Dagblad sagde han i forrige uge:

»Jeg fornemmer, at ateisterne mener, de skal beskytte muslimer mod fadervor og salmesang i de danske skoler. Men de kæmper en misforstået kamp for de religiøse mindretal. Faktum er, at muslimer er tættere på Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech, end de er på ateisterne. Det er svært at finde muslimer, som har noget imod folk, der tror,« sagde undervisningsministeren.

Integrationskonsulent Fahmy Almajid er enig i, at gudløsheden i det danske samfund skræmmer mere end den kristne tro for mange med en anden religiøs og kulturel baggrund.

»Vores integrationspolitik herhjemme har altid handlet om assimilation – at man ikke skal gå så meget op i religion og lægge sine oprindelige værdier fra sig for at være dansk. Det skræmmer de forældre, som går meget op i religion enormt meget,« siger han.

»For de forældre, der vælger en kristen efterskole, er religion nummer ét. Det vigtigste er, at de lærer om religion,« tilføjer Almajid.

En helle for de unge
Integrationskonsulent Manu Sareen kalder udviklingen med flere indvandrerunge på kristne efterskoler glædelig og en hjælp til at lære de unge at afkode de signaler, der skal til, for at begå sig i det danske samfund.

»Mange har et billede af, at muslimer hader kristne. Det er langt fra korrekt. For de unge indvandrerdrenge og -piger er det tværtimod et plus, at det er en kristen efterskole. De er ikke bange for at blive omvendt. De ser det som et plus, at der er plads til tro og religion,« siger Manu Sareen, der derimod mener, at de muslimske forældre er utrygge ved den danske ungdomskultur og oplever den som fyldt med druk, sex og stoffer:

»På en kristen efterskole er der en helle, hvor der er faste regler og normer for, hvad man må og ikke må. Her kan deres børn møde danske børn uden den store risiko.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.