På Strandgårdsskolen i Ishøj gør man nydanske unge parate til at tage en ungdomsuddannelse. Opskriften hedder blandt andet gratis havregrød, mere fællessang, høje forventninger til eleverne og en ordentlig portion faglighed.
20. august 2008, 22:30
Et dårligt ry og et lavt fagligt niveau var for bare få år tilbage virkeligheden for Strandgårdsskolen i Ishøj med omkring 70 procent tosprogede børn. Men et omfattende arbejde med fagligheden har gjort skolen attraktiv i lokalområdet.
Målet er at gøre eleverne parate til at tage en ungdomsuddannelse og er dermed helt i tråd med den store udfordring for integrationen de kommende år: At få flere unge indvandrere ud på arbejdsmarkedet.
»Det vigtigste er at have høje forventninger til eleverne. Vi kunne se, at de manglende forventninger til de tosprogede elever før i tiden var anledning til frustration og manglende faglighed,« siger skoleleder Birgit Andersen fra Strandgårdsskolen, som for tre år siden satte gang i en omfattende udvikling af skolen. Der blev formuleret tydelige mål, faglighed og høje forventninger kom i højsædet.
Ishøj Kommune betalte en massiv efteruddannelse af lærerne – primært i dansk som andetsprog, som ifølge Birgit Andersen er noget af det vigtigste redskab for tosprogede med et andet modersmål end dansk.
Desuden blev der ansat eksterne konsulenter, der vejledte og udformede handleplaner med lærerne. Resultatet kunne måles allerede efter det første år. Eleverne fik markant bedre læseresultater, ligesom test nu viser, at eleverne også er blevet stærkere til matematik.
»Det har været en god motivation for eleverne at mærke de høje forventninger til dem. De kan også se, at det virker at gøre en indsats,« siger Birgit Andersen.
Endelig er der kommet ekstra lærerkræfter til, så der er tre lærere til to klasser det meste af tiden.
»Det gør det nemmere at ramme den enkelte elev på dens niveau,« siger Birgit Andersen.
På det praktiske plan blev der sat gang i arbejdet med nye metoder. Ind kom gratis havregrød hver morgen, og der blev indført traditioner med morgensamling, fællessang og flere fælles oplevelser både på og uden for skolen. Traditioner, som både elever, forældre og lærere har taget godt imod.
»Det har klart haft en positiv afsmitning på alle her på skolen,« siger Birgit Andersen.
Større søgning
Som en ekstra belønning har skolens arbejde ført til en større søgning fra både elever og lærere.
»Vi er ikke fravalgt mere. Vi har dette skoleår haft en helt anderledes søgning end tidligere,« siger skoleinspektøren, som ikke er tvivl om, at indsatsen for mere faglighed nytter.
»Jeg er overbevist om, at mange flere elever er motiveret til at tage en uddannelse. Jeg kan mærke det på eleverne, og jeg kan mærke det på forældrene, som selvfølgelig gerne vil have, at deres børn får en god skolegang. Men de har ikke nødvendigvis viden om deres rolle i det,« siger Birgit Andersen.



































