Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fysisk træning hjælper kræftpatienter

Færre bivirkninger, hurtigere helbredelse og mindre risiko for tilbagefald. Det er ifølge både international forskning og erfaringer fra Rigshospitalets projekt Krop og Kræft blot nogle af fordelene ved at gøre fysisk træning til en del af kræftbehandlingen.

Fysisk træning hjælper kræftpatienter bedre gennem kemo-behandlingen, mindsker bivirkningerne, øger deres fysiske kapacitet og giver bedre livskvalitet. Det er erfaringerne fra Projekt Krop og Kræft på Rigshospitalet, og det tilbud vil direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, nu have udbredt til landets øvrige kræftcentre.

Siden starten i 2001 har Krop og Kræft haft op mod 400 kræftpatienter i kemoterapi gennem et seks ugers intensivt træningsforløb, hvor patienterne ni timer ugentligt gennemgår et nøje struktureret træningsprogram med bl.a. styrke- og konditionstræning, kropsbevidsthedstræning, afspænding og massage. Og resultaterne er næsten entydigt positive, fortæller projektfysioterapeut Morten Quist:

»Langt de fleste får færre smerter, mindre kvalme og diarré, angst og depression reduceres, og den overvældende træthed, som kemoterapi ofte medfører, bliver afløst af en mere positiv træthed, når patienterne træner intensivt,« siger han. »Desuden kan vi direkte måle en forbedring i konditionen på gennemsnitligt 16 procent, mens patienternes muskelstyrke i gennemsnit øges med 40 procent.«

Også international forskning dokumenterer, at fysisk træning har positiv indflydelse på kræftpatienters tilstand. Træningen betyder dels, at patienterne kommer sig hurtigere, dels at risikoen for tilbagefald, tilstødende sygdomme og ny kræftsygdom mindskes, fortæller forsker Kathrine Carlsen fra afdeling for Epidemiologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.

»Nogle undersøgelser tyder desuden på, at fysisk træning også kan have effekt på overlevelsen, så kræftpatienter, der træner, lever længere. Men det er mere usikkert og kan lige så vel skyldes sundere livsstil i øvrigt hos de patienter, der træner – eller at de simpelthen er mindre syge end dem, der ikke træner,« understreger hun.

Permanent tilbud
Oprindelig henvendte Krop og Kræft sig kun til patienter fra Rigshospitalet og Herlev Sygehus, men blev 1. januar 2007 et permanent tilbud til alle kræftpatienter i kemobehandling i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Desuden arbejder Krop og Kræft sammen med Kræftens Bekæmpelse på at udbrede modellen til hele landet:

»I dag er vi så sikre på fordelene ved fysisk træning, at det vil være helt urimeligt, hvis det kun er kræftpatienter i Københavns-området, der skal have tilbuddet,« siger Morten Quist, som 1. maj starter et nyt projekt med fysisk træning til nogle af de hårdest ramte kræftpatienter, nemlig lungekræftpatienterne:

»Vi håber, at gennem træning og patientundervisning kan patienterne få forbedret deres kondition, få øget livskvalitet og generelt lære at leve bedre med deres sygdom,« siger han.

Ifølge Arne Rolighed er målet at have et Krop og Kræft-tilbud på alle landets kræftcentre inden for de næste et-tre år. Foreløbig har dog kun Århus Sygehus taget skridt til at etablere et Krop og Kræft-tilbud. Og ifølge Danske Regioner er der endnu ikke planer om at implementere projektet andre steder:

»Hvorvidt det skal tilbydes på landsplan i regionerne, vil jeg drøfte med regionerne. Der findes også andre lignende tilbud, som er gode at medtænke. Men det er uden tvivl et godt initiativ,« siger Ulla Astman (S), sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.