Frømandskorps blåstempler hjemmeværnets folk

Ukendt for de fleste har Hjemmeværnet skabt en lille enhed, der er tilstrækkelig god til at kunne hjælpe forsvarets specialoperationsstyrker.

Medlemmer fra Hjemmeværnets særlige patruljeenhed i arbejdstøjet. De er specialtrænede og nyttige for både Frømandskorpsetog Jægerkorpset.
Medlemmer fra Hjemmeværnets særlige patruljeenhed i arbejdstøjet. De er specialtrænede og nyttige for både Frømandskorpsetog Jægerkorpset.
Upåagtet af de fleste har Hjemmeværnet opbygget en mindre patruljestyrke af meget aktive, yngre frivillige, som er blevet tilstrækkelig god til at kunne bidrage til Søværnets specialoperations­styrke, Frø­mandskorpset.

Frø­mandskorpset og Jægerkorpset har derfor indgået en samarbejdsaftale med hjemmeværnsenheden.

Patruljeenheden, kaldet Særlig Støtte og Rekognoscering, SSR, kaldtes tidligere Patruljekompagniet og var under den Kolde Krig tiltænkt opgaver med fjernopklaring bag fjendens linjer.

Men i 2007 skiftede enheden navn og har i de sidste par år deltaget i øvelser med Frømandskorpset, fremgår det af Totalforsvarsregion Københavns blad, Feltpost, der udkommer i dag.

Brugbar kvalitet
Frømandskorpsets chef, kommandørkaptajn Mogens Christens, understreger, at hjemmeværnspatruljen ikke eksisterer for Frømandskorpsets skyld men har en kvalitet, som Frømandskorpset kan bruge.

»En af vores opgaver er rekognoscering, og det er jo også en af SSRs opgaver, så dér kan de give os ekstra kapacitet,«, siger Mogens Christens.

SSR og Frømandskorpset har de sidste par år øvet samarbejde om netop rekognoscering på Søværnets årlige Danex- øvelse.

»Vi har vist, at vi kan samarbejde og derved skabe en større effekt. Men det er selvfølgelig alene politikerne, der bestemmer, hvordan de vil anvende instrumenterne,« siger han.

Desuden kan SSR stille med eksempelvis stabsofficerer til at hjælpe med planlægning af operationer.

Hvis Frømandskorpset engang atter udsendes til internationale operationer, vil Frømandskorpset derfor kigge på SSR som en af de ekstra instrumenter, der kan tages med ud.

»Øvelserne med SSR har vist, at de har givet os kvalitetsmæssigt et godt bidrag. Det er rigtig gode folk, og de er meget engagerede. Dem kan Hjemmeværnet virkeligt være stolte af,« tilføjer Mogens Christens.

Hjemmeværnspatruljens chef, kaptajn Mogens Rask, er meget tilfreds med anerkendelsen og er klar til at bidrage med støtte til Frømandskorpset og Jægerkorpset, såfremt der viser sig behov for det ved en international udsendelse.

»Vi har samarbejdet med Frømandskorpset i mange år, men i 2004 satte vi os det mål at blive foretrukken samarbejdspartner for Frømandskorpset og Jægerkorpset, og nu har vi en formel samarbejdsaftale med de to korps. Så vi er meget stolte,« siger han.

Udover samarbejdet med specialstyrkekorpsene har personel fra SSR i 28 tilfælde været udsendt som personbeskyttere, uddannet i Jægerkorpset, i hovedsagelig Irak i 2006 og 2007.

SSR fejrer sit 50 års jubilæum den 9. april næste år.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.