7. juli 2009, 21:25 – opdateret 7. juli 2009, 23:24

13-årige Amal er godt på vej til et liv i overhalingsbanen i det danske samfund. Starten er en gratis-annonce på nettet efter et fritidsjob under overskriften: »Frisk, ung & kan klare meget«.

»Jeg vil rigtig gerne passe børn eller gå med aviser eller hunde,« skriver hun. »Har virkelig brug for penge. Og jeg klarer mig meget godt i skolen. Jeg er meget ansvarsfuld.«

Når Amal, Ahmet og Jamila får et job som flaskedreng eller reklamebud, stiger chancerne nemlig markant for, at en af dem ender som professor. For fritidsjob efter skoletid baner vejen for, at indvandrere og ikke mindst efterkommerne kommer i gang med en uddannelse. Flaskedrenge og barnepiger får ikke alene lommepenge. De opnår også større selvtillid, får et uvurderligt netværk, og de føler sig selv som en del af det danske samfund.

Fritidsjob er kort og godt den lige vej til integration. Og cirka halvdelen af alle indvandrere i folkeskolen og gymnasiet har et job efter skoletid.

Det fremgår dels af en analyse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, dels af helt nye beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig over tallene:

»De viser, at det store markante flertal bidrager positivt ved at få sig en uddannelse og et fritidsjob og dermed øge sine chancer på arbejdsmarkedet. Det er meget positivt i en tid med så mange negative historier om unge indvandrere,« siger hun.

I notatet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen hedder det, at »Unge indvandrere og efterkommere, der har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, få et job og én høj årsindkomst.« Notatet bygger på en ekstern rapport fra analyseinstituttet Rambøll. Undersøgelsen er foretaget blandt godt 800 unge indvandrere og efterkommere.

Hjælper på uddannelsen
Det viser sig, at unge nydanskere med job efter skoletid har over tre gange så stor chance for at komme i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, som deres kammerater uden fritidsjob. De har over dobbelt så stor chance for at komme ind på en kortere videregående uddannelse, og halvanden gang så stor mulighed for at komme ind på en lang videregående uddannelse.

En helt ny beregning fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at det er rigtig mange unge indvandrere og efterkommere, der har et fritidsjob. 43 pct. af folkeskoleeleverne, 58 pct. af gymnasieeleverne og 64 pct. af eleverne på erhvervsgymnasierne passer et arbejde efter skoletid.

Når de er færdige med deres uddannelse, har unge indvandrere mere end dobbelt så stor chance for at få et job, hvis de som skoleelever har været flaskedreng.

I fritidsjobbet lærer de nemlig ikke alene at indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. De lærer også disciplin, får øget deres evne til at samarbejde og ikke mindst får de opbygget et netværk.

De unge er blevet spurgt, hvorfor de gerne vil have et fritidsjob. Mellem 70 og 90 pct. svarer som Amal i annoncen på nettet: for at tjene penge, få erhvervserfaring og få nye udfordringer.