10. juni 2009, 22:30

Loven, der skal beskytte heder, enge, overdrev, moser og søer, overtrædes i vidt omfang, uden at det får følger for lovovertræderne.

Sager om ulovlige indgreb hober sig op i stor stil i kommunerne, fordi der ikke er ressourcer til at behandle dem.

Ifølge et masterprojekt, udarbejdet af biolog Bent Albæk, tyder alt på, at der alene i Sønderborg kommune er helt op til 600 potentielle, små og store lovovertrædelser. Sagerne får typisk lov at ligge, fordi kommunerne prioriterer andre områder – og i nogle tilfælde også på grund af politisk modvilje mod at køre politisager mod kommunens egne skatteydere.

Efter loven skal kommunerne sørge for, at der bliver rettet op på ulovlige forhold. Det kan de gøre ved at bede en landmand om at genoprette skaden ude i landskabet og undtagelsesvis ved at give ham en efterfølgende dispensation til det indgreb, han har foretaget. Bøde og konfiskation af fortjeneste ved ulovligheden er mulige sanktioner.

Men ofte går kommunerne slet ikke i gang med at lovliggøre sagerne, fordi de er fagligt tunge og tidkrævende, og fordi kommunerne har aftalt med regeringen, at hovedvægten skal lægges på sager om udvidelse af husdyrbrug.

Endelig er nogle kommuner tilbageholdende med at kræve lovliggørelse, fordi de finder det for svært at bevise, at der f.eks. tidligere har været en beskyttet eng på et område, der er pløjet op. Det kan føre til, at tvivlen kommer ploven til gode, og at området tages ud af registret over beskyttede områder.

Naturmedarbejder i Brønderslev Kommune, Keld Koustrup Sørensen siger, at det forekommer, at kommunen afregistrerer områder med den begrundelse, at det er for svært at bevise, at et område har været beskyttet. En gruppe studerende ved Aalborg Universitet har fundet ud af, at den praksis forekommer i en række kommuner.

»Alt i alt kan man sige, at ulovlige indgreb oftest ikke får følger for landmanden. Måske opdages det aldrig, måske bliver sagen ikke behandlet, før den er forældet, og hvis den bliver behandlet, får landmanden typisk kun besked på at lovliggøre forholdet fysisk. Politisager med krav om bøde og konfiskation af fortjeneste forekommer sjældent,« siger Keld Koustrup Sørensen. Han tilføjer, at han fra kolleger i andre kommuner ved, at sager om lovliggørelse ikke kun hober sig op i Brønderslev.

Når landmænd undertiden overtræder loven ved at smide grene i et vandhul, deponere jord på en eng eller ved mere vidtrækkende indgreb som dræning, opdyrkning og gødskning, kan det skyldes uvidenhed om, hvilke områder der er beskyttede. En spørgeskemaundersøgelse, foretaget af professor i det åbne lands planlægning, Jørgen Primdahl, Københavns Universitet, har afsløret, at halvdelen af de adspurgte landmænd ikke vidste, at der var beskyttede naturområder på deres ejendom. De var tværtimod overbeviste om, at der ikke var det.

Uvidende landmænd
»En viden om, at der er lovbeskyttede områder på ejendommen, er jo den første forudsætning for, at landmanden kan tage hensyn til lovkravene. Og den manglende viden er ikke kun landmandens problem. Kommunerne bør oplyse bedre om, hvad der er beskyttet,« siger Jørgen Primdahl.

Landmændene har som alle andre pligt til at kende loven, men når de kan hævde, at de ikke kender til lovbeskyttede områder, kan det skyldes, at end ikke kommunen har registreret området på den hjemmeside med arealinformationer, hvor landmanden kan se, om hans jord omfatter beskyttede områder.

Professor i miljøret, Helle Tegner Anker siger, at det er et problem for retssikkerheden og håndhævelsen af naturbeskyttelsesloven, hvis landmanden ikke kan se, om der er beskyttede områder på hans ord.

Usikker retstilstand
»I givet fald vil han kunne fremføre, at han i god tro har ændret på et beskyttet areal,« siger Helle Tegner Anker. Hun mener dog i store træk, at loven yder en god beskyttelse og henviser bl.a. til en dom fra Vestre Landsret, hvor retten afgjorde, at det var landmanden, der skulle bevise, at han ikke havde grebet ind i et beskyttet område.

Landmændenes organisation, Fødevarer & Landbrug, det tidligere Dansk Landbrug, mener at den nuværende retstilstand er for usikker. Erhvervspolitisk konsulent Karen Post i organisationen opfordrer myndighederne til dels at få opdateret registreringen af de beskyttede områder dels at forbedre informationen om dem.