9. september 2009, 22:30

De tre kurdiske irakere, der i en uge har siddet fængslet tæt på Bagdads lufthavn efter tvangshjemsendelsen fra Danmark, befinder sig nu i det kurdiske Nordirak. Det blev dog ikke den stille og rolige hjemkomst, som de tre udmattede mænd havde tænkt sig.

Tirsdag morgen blev de tre kurdiske irakere ført til lufthavnen i Bagdad – angiveligt for at blive fløjet til Erbil under eskorte af irakisk politi, men i lufthavnen viste det sig, at der slet ikke gik noget fly til Erbil.

Flyet forsinket
I går skulle så være dagen, og 14.30 landede de med et forsinket fly fra Bagdad i Erbils lufthavn ved 14.30-tiden under eskorte af tre irakiske politifolk fra Bagdad. Men der skulle gå mere end en time, før formaliteterne ved selve indrejsen var ordnet, og de kunne træde ud i ankomsthallen, hvor journalisten Karzan Muhammed, der er stedbror til en af Karuwan Hussein Osman, nervøst travede frem og tilbage.

Sammen med Karuwan trådte de to andre, Harem og Hamen ud – alle med godt mod, men udmattede – efter den uge i et fængsel i Bagdad, der afløste asylfængslet Ellebæk, som efterfulgte dagene i Brorsons Kirke.

»Vi kan ikke snakke nu, vi er for trætte,« lød det fra Karuwan, mens Heman kvitterede med et »hej«, da de sammen med irakiske sikkerhedsfolk i solflimrende 40 graders varme gik over mod en holdende bus, der skulle transportere dem til hovedkvarteret for lufthavnens politi og sikkerhedsstyrke.

I starten forlød det, at de tre blot skulle have taget fingeraftryk, men efterhånden som tiden gik, uden at de tre kom ud fra den airconditionerede barak, steg nervøsiteten blandt de forsamlede slægtninge og bekendte, der stod forsamlet uden for barakken.

Ikke på fri fod uden videre
Efter et stykke tid gik det op for alle, at de tre reelt blev tilbageholdt, og ikke uden videre ville blive sat på fri fod.

De tre blev holdt tilbage i et noget, der lignede et soverum til vagtpersonalet, og da det lykkedes at få et glimt af dem, var det igen med besked om, at de var for trætte til at tale.

Den vagthavende oberst på stedet meddelte derefter sidst på eftermiddagen, at de tre skulle stilles for en dommer i Erbil, der efterfølgende skulle træffe beslutning, om de kunne gå som frie mennesker, eller om de måtte tilbringe endnu en nat i fængsel, blot nu et kurdisk fængsel – selv om standardforskellen til fængslet i Bagdad næppe har været stor.

Den beslutning var i ikke truffet i skrivende stund.

Karzan har tidligere forklaret, hvordan han skulle betale for at få de tre sat på fri fod, og hvordan politiet uden for fængslet snuppede halvdelen af pengene.

Karzan har også forklaret, at forholdene i det fængsel, hvor de blev tilbageholdt, var særdeles dårlige.

Blandt de ventende i den stegende hede steg utålmodigheden på pladsen foran barakken.

»Jeg har ventet og været her i otte dage og brugt rigtig mange penge på hoteller og mad. Indtil nu har det mindst kostet mig 200 dollar eller mere, og det er rigtig mange penge for en almindelig mand,« siger Khaled, der er fjern slægtning af den tilbageholdte iraker Harem.

Akbar, der er bror til Hanem, var på den ene side stærkt tilfreds med, at hans bror er ude af fængslet i Bagdad.

»Jeg har været i Bagdad to gange de sidste otte dage for at besøge ham, men det er farligt. Jeg har kørt i vores bil, men den har nummerplader fra Sulaymanya, og det er farligt for kurdere at køre til Bagdad. Man skal køre stærkt hele vejen, men der er jo også checkpoints,« fortalte han.

En tur, der tager fire timer hver vej, og som han er glad for ikke at skulle køre igen.

»Jeg er glad for, at han er ude. Jeg er glad for, at han forlod fængslet i Bagdad,« siger Akbar uagtet, at Hamen, mens han taler, stadig er tilbageholdt af politiet i Erbil.

Men han slutter med en beklagelse:

»Vi sendte 17.500 dollar med ham for at få ham til Danmark. Og de penge har han ikke kunnet tjene hjem,« lyder det fra ham.