16. marts 2010, 12:52

Der var engang, da Danmark troede, at forsvaret trods sin beskedne størrelse kunne være med blandt de store, og få adgang til det, der kaldes "strategisk lufttransport". Det er en kapacitet til at flytte soldater og materiel i nødvendigt omfang til en militær mission et sted på kloden. I 2006 underskrev daværende forsvarsminister Søren Gade sammen med tolv andre NATO-lande en aftale, som skulle sikre dansk forsvar adgang til 200 timers flyvning om året med nye amerikanske transportfly.

Året efter meldte Danmark sig ud igen. Projektet blev for dyrt. I stedet sendte Forsvarskommandoen et dansk projekt i udbud. Flymæglere og -selskaber blev inviteret til at give en pris på at stille flykapacitet til rådighed til passager- og fragtflyvning til Afghanistan. Overskydende flykapacitet sælger Danmark så til andre NATO-lande med behov for flytransport. Modellen kendes fra Søværnet, som sammen med tysk forsvar driver det såkaldte "Ark" projekt. Det består af flere roll-on roll-off skibe, der sejler militært materiel over det meste af kloden.

"Luft-Arken" skulle bruge Søværnets succes som model for en luftbåren fragtkapacitet. Men projektet kom kun med besvær på vingerne. Et af tilbuddene på "luft-arken" kom fra danske Cimber-Sterling, som både via politiske kontakter og via Klagenævnet for Udbud klagede over diskriminerende behandling.

Klagenævnet afviste næsten alle Cimber-Sterlings klager. Buddet blev vundet af det australske mæglerfirma Adagold, som stiller et Boeing passagerfly samt en 30 år gammel russiskbygget Ilyushin 76 fragtflyver fra det lille lettiske flyfragtselskab Inversija til rådighed.

Det er den gamle fragtflyver, der nu giver problemer. I december viste det sig, at den ikke - som Adagold ellers troede - måtte fragte op til 40 passagerer sammen med fragt. Og nu er der risiko for, at EU-kommissionen den 15. marts ikke længere vil tillade EU-registrering af fly, der som den gamle Ilyushin 76 flyver på dispensation.

Forsvarets charteraftale med Adagold løber i fire år, og har en værdi på knap 700 millioner kr. Hvis ikke fragtflyveren kan fortsætte, opsiger Forsvarskommandoen kontrakten med Adagold. Men det betyder ikke, at forsvaret risikerer at tabe penge. Ifølge økonomidirektør Niels Gotfredsen betaler forsvaret kun for leverede ydelser.

Det vil blive en politisk beslutning, om forsvaret skal gennemføre et nyt udbud af "luft-arken", såfremt luftbroen med Adagold til Afghanistan kollapser. Men her og nu må forsvaret ud på markedet for at finde ledige fragtfly eller bruge sine egne Herkules fly, hvis den gamle Ilyushin 76 bliver forvist fra europæisk luftrum.

- Problemerne med tilladelserne tyder vel på, at jeres selskab, Adagold, ikke er tilstrækkeligt professionelt?

- Det skal jeg ikke sige. Det væsentlige for os er, om de overholder kontrakten med os, siger Niels Gotfredsen.