Forsvarer kritiserer nævn

Advokat Henrik Dupont Jørgensen, der repræsenterer den narkosigtede Camilla Broe, kritiserer Procesbevillingsnævnets beslutning.

Det er besynderligt, at den narkosigtede Camilla Broe ikke fik mulighed for at få sin sag afgjort af Højesteret. Hendes advokat kritiserer Procesbevillingsnævnet for at have sagt nej til hendes ansøgning.

- Jeg synes, sagen er uhyre principiel, og jeg mener, der er masser af tvivl om, hvordan den lov skal håndhæves, siger advokat Henrik Dupont Jørgensen. Han varetager Broes interesser, mens hendes rigtige advokat, Michael Juul Eriksen, er i udlandet.

Henrik Dupont Jørgensen har dog alligevel en forklaring på, hvorfor nævnet har truffet sin beslutning.

- Min personlige holdning er, at de som regel kun tager de sager, rigsadvokaten finder principielle, og det har rigsadvokaten ikke ment i det her tilfælde, siger han.

Denne generelle påstand afvises af sekretariatschef Hanne Kjærulff i Procesbevillingsnævnet.

- Det er ikke korrekt, at nævnet kun giver bevilling i de tilfælde, hvor rigsadvokaten støtter ansøgningen, siger hun.

Procesbevillingsnævnet begrunder ikke afslaget. Det gør nævnet aldrig, og det skyldes, at man ikke ønsker at påvirke dommerne, hvis der siges ja til en ansøgning om en ekstraordinær og tredje omgang i retssystemet.

Camilla Broes sag har tidligere været bedømt af Retten i Lyngby og af Østre Landsret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.