2. februar 2006, 03:30

Vil en ny stormoské i København være et dansk knæfald for alverdens kritiske muslimer? Eller vil den være en konstruktiv løsning på den eskalerende konflikt om Jyllands-Postens profettegninger?

Politikere, muslimer og virksomheder deler sig i to lejre efter at Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik i går foreslog, at danskerne samler 50 mio. kr. ind og forærer muslimerne en moské. En klassisk moské med kuppel og minaret, så muslimer slipper for at samles i baggårde og gamle fabriksbygninger.

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) hilser en moské velkommen: »Det er en fin tanke fra Herbert Pundik, som virkelig kender Mellemøsten, og der er god grund til at fæstne lid til hans vurdering af, at en sådan symbolsk handling kan hjælpe i denne situation.«

Hun ser det ikke som en kommunal opgave at bygge en moské, men er parat til at finde en kommunal grund, som muslimer kan købe til byggeriet.

Allerede i 1992 gav Københavns Kommune grønt lys til at opføre en moské på grunden ved Artillerivej og Njalsgade på Islands Brygge.

Men moskeen er aldrig blevet opført.

Dels har de muslimske initiativtagere ikke kunnet betale prisen for den statsejede grund, og dels har de forskellige muslimske trossamfund i Danmark ikke kunnet blive enige.

På Københavns Rådhus får Ritt Bjerregaard opbakning fra SF og Enhedslisten, mens Dansk Folkepartis gruppeformand, Carl Christian Ebbesen, kalder forslaget om indsamling til en stormoské for bevidst misbrug af en meget alvorlig sag for Danmark. Og han understreger, at partiet vil gøre alt for at modarbejde projektet - både i Borgerrepræsentationen og i Folketinget:

»Vi vil på alle mulige måder arbejde for at forhindre sådan en moske - også hvis det kræver, at vi bruger vores politiske indflydelse på Christiansborg og går til finansministeren, der jo ejer grunden.«

På Christiansborg er den socialdemokratiske formand, Helle Thorning Schmidt, også uenig med sin partifælle Ritt Bjerregaard.

»Det er udmærket at få bygget en moské i Danmark, men det skal ske uafhængigt af denne her sag - ellers kan det opfattes som et knæfald for de meget kritiske muslimer. Jeg tror, at det er nogle andre tiltag, der er behov for på nuværende tidspunkt.«

Glæde og skepsis hos muslimer
Forslaget om en sponsoret stormoské deler også danske muslimer. Formanden for Dansk Islamisk Råd, Jehad al-Farra, har i årevis samlet ind til en moské blandt muslimer i Danmark og arabiske lande, men har endnu ikke nok til grund og byggeri.

»Det er danske muslimers drøm. Og bygger man en moské og betegner det som en gave fra den danske befolkning til muslimerne i Danmark, så forstår også den islamiske verden, at Jyllands-Postens tegninger ikke afspejler den generelle holdning i den danske befolkning. Det vil kunne stoppe boykotten.«

En moské vil uden tvivl signalere tolerance, mener foreningerne Muslimer i Dialog og Netværk af Muslimer, men tidspunktet er forkert.

»Jeg synes ikke, det skal være en gave, for så virker det som en almisse. Jeg vil ikke have en almisse, fordi Danmark har fået et dårligt renommé,« siger Hadi Khan fra Netværk af Muslimer.

Også aktører i dansk erhvervsliv er splittede i spørgsmålet. Mejerikoncernen Arla, der er hårdest ramt af den muslimske boykot af danske varer, bakker op om opførelsen af en moské, og Rockwoolfonden overvejer at give et økonomisk bidrag. Men erhvervsorganisationerne Dansk Industri og HTS Interesseorganisationen mener ikke, de har nogen rolle at spille i forbindelse med en mulig moské.