Flere lejere med arbejde er flyttet ind i Københavns ghettoer, efter ressourcestærke lejere kan springe foran i boligkøen.
5. december 2008, 07:19 – opdateret 5. december 2008, 08:49
De københavnske ghettoer har fået knap 800 ressourcestærke lejere det seneste år.
Siden lejere under uddannelse eller med fast arbejdet har kunnet springe køen over til en lejlighed, er andelen af beboere på overførselsindkomst i ghettoerne faldet fra 49 procent i juni 20047 til 42 procent i juni i år, viser en opgørelse fra Købehanvs Kommune. Det skriver Jyllands-Posten.
Hovedstadens beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) finder det overraskende, at så mange har ønsket at benytte sig af tilbudet.
- Vores mål var at standse den negative udvikling, så vi er glædeligt overrasket over, at udviklingen nu er direkte positiv, siger han til Jyllands-Posten.
Duer ikke i provinsen
Professor John Andersen fra Roskilde Universitet roser idéen, men peger på, at der vil gå flere år, inden afsmitningen af den nye beboersammensætning for alvor vil have en effekt på de plagede beboelseskvarterer.
Han mener samtidig, at en af succesen skyldes, at det er dyrt at finde en bolig i København, hvorfor modellen ikke umiddelbar vil være anvendelig i provinsen.
I den københavnske ghetto Tingbjerg sidder Henrik Bonnerup og Christine Byrgesen. De valgte at benytte sig af kommunens tilbud, og fik efter to ugers ventetid en 88 kvm lejlighed til 6.500 kr. om måneden.
Det unge par, der netop er blevet forældre, fremhæver særligt sammenholdet i opgangen som en positiv side ved deres nye bolig. På negativsiden står mangel på tryghed. Efter en række skyderier og ildspåsættelser, er de ikke meget for at bevæge sig ud efter mørkets frembrud.

































