For forældre, der oplever en søn eller datter blive overfaldet, er det en barsk omgang. Benjamins mor, Lizette, lever nu med en større bekymring for sine børn, siden han blev overfaldet før jul.
9. januar 2008, 21:56
»Det sker ikke for os«.
Sådan havde Benjamins mor indimellem tænkt, når hun så notitser om overfald på unge mennesker i København. Men det gjorde det. Fredag den 21. december blev Benjamin overfaldet sammen med to af sine gymnasiekammerater.
»Det var virkelig ubehageligt. Men jeg tænker hele tiden på, at det var heldigt, at der ikke var nogen kniv,« siger hun om overfaldet, hvor Benjamin blev sparket og slået af en gruppe unge og fik en hjernerystelse. Normalt stoler hun fuldt og fast på sine børn, og hun sover – modsat mange af sine veninder med jævnaldrende børn – helt fint, når børnene er ude om natten.
Men de unge mennesker er ikke altid herrer over, hvad der sker med dem i nattelivet. Det fandt hun for alvor ud af, da Benjamin ringede hjem den fredag aften i december fra bagsædet af en bil på vej til skadestuen.
»Overfaldet har helt klart givet mig en dybere bekymring. Jeg er blevet nervøs,« siger hun til Berlingske Tidende.
Lizette har ud over Benjamin tre andre børn fra 13 til 21 år. Reglerne derhjemme er klare. Først når de er kommet i gymnasiet, må de selv bestemme, hvornår de kommer hjem. Ellers hedder tidspunktet inden midnat. Og man må aldrig være alene. Reglerne er blevet endnu mere udpenslet efter overfaldet før jul. Og efter de andre overfald for nylig i København.
»Benjamin siger indimellem med et smil: Jeg må da heller ikke ret meget længere,« siger hun.
Men selvom hun er stærk, og selvom både hun og Benjamin kan smile ad situationen derhjemme, så mærkes alvoren i hendes stemme.
»Jeg er ikke en pylremor, for jeg har ikke oplevet mine børn været hamrende berusede, når de kom hjem. Eller at de slet ikke er kommet hjem. Men denne gang kan jeg mærke, at det påvirker. Det kunne altså ske for mine børn,« siger hun.
Mere information
I familien forsøger de at tale så meget som muligt om Benjamins overfald. Både for at komme oven på psykisk. Men også for at gøre de unge mennesker parate til den virkelighed, de kan møde derude. Og den slags oplysning kunne der godt være endnu mere af. Gerne på skolerne. Selv har hun været med til at lave regelsæt for sine børn i folkeskolen. I gymnasiet må de også meget gerne holde informationsmøder om adfærd i nattelivet.
»Forældrene skal jo ikke fratages ansvaret. Men det er en god idé med al den information, de kan få,« siger hun.
De nævnte i artiklerne ønsker ikke at få deres efternavne frem.
