Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Folketingsmedlemmer pjækker fra byrådsmøder

Politikere, der både sidder i Folketinget og byrådet, har langt større fravær end almindelige byrådspolitikere. Det viser landsdækkende undersøgelse fra Ritzau.

Det er svært at passe arbejdet som byrådspolitiker og Folketingspolitiker på samme tid. Det viser en landsdækkende undersøgelse for 2007, som Ritzau har foretaget i samarbejde med kommunerne. De 18 politikere med dobbeltmandater udebliver fra hvert femte møde i byrådet og de kommunale udvalg. Fraværet er dermed langt højere end for de øvrige byrådspolitikere, som kun lader mødestolen stå tom ved mindre end hvert tiende møde.

- Det er et højt tal, men vi ved, at det er en betydelig arbejdsbelastning at sidde i Folketinget og i byrådet på samme tid, siger Erik Fabrin (V), formand for Kommunernes Landsforening, til Ritzau.

Det største fravær tegner Kim Christiansen (DF) sig for med 59 procent. Ud over at sidde i Folketinget er han også partiets eneste repræsentant i Mariagerfjord Kommune.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, siger han.

Godt halvdelen af Folketingets partier forbyder dobbeltmandater, netop fordi de mener, det er for svært at passe begge hverv.

/ritzau/