Nato skal tilbyde Rusland et strategisk partnerskab, mener generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der også vil samarbejde tættere med EU.
28. august 2010, 22:30
Natos tidligere hovedfjende, Rusland, spiller en central rolle i Anders Fogh Rasmussens planer for den vestlige forsvarsalliance. Generalsekretæren skal snart fremlægge et udkast til et nyt såkaldt strategisk koncept for Nato, og hans plan er at tilbyde Rusland et strategisk partnerskab og invitere stormagten med i samarbejdet om Natos planlagte missilskjold
»Det nye strategiske koncept vil være meget åbent over for et samarbejde med Rusland,« siger Anders Fogh Rasmussen.
Tilnærmelsen til Rusland er en forlængelse af Natos linje, men vil møde modstand fra Natos nye medlemmer fra den gamle Warszawapagt, vurderer Ruslands-eksperten Karsten Møller, der er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
»De vil være dybt skeptiske,« siger han.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) bakker tilnærmelsen til Rusland fuldt og helt op, men er samtidig enig i, at flere af de nye medlemslande er skeptiske. Så sent som torsdag og fredag mødtes hun med baltiske kolleger i Riga.
»Der er ingen tvivl om, at der i de lande, der har grænset op mod Rusland og har oplevet russerne som en aggressor, stadig har en skepsis over for Rusland,« siger Lene Espersen.
Centralt i Anders Fogh Rasmussens plan står også et tættere samarbejde med EU.
»Vi bygger grundlæggende på de samme principper. Vi vil det samme. Derfor bør vi selvfølgelig også samarbejde tættere, end vi gør,« siger den tidligere danske statsminister, der forklarer, at han har ført et intensivt diplomati med nøglepersoner i EU.
»Og det giver mig grundlag for at tro, at et eller andet måske kunne lade sig gøre,« siger han.
Fogh ikke i spidsen
Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, tror på et tættere samarbejde, men ser dog ikke Anders Fogh Rasmussens rolle som sælig central i det arbejde.
»Hvis Fogh indikerer, at han selv står i spidsen for det samarbejde, så smykker han sig med lånte fjer,« siger John Dyrby Paulsen.
Problemet er i høj grad konflikten mellem Nato-landet Tyrkiet og den græske del af Cypern, der i 2002 blev optaget i EU, mens Tyrkiet må spejde langt efter EU-medlemsskab. De to lande bremser fra hver deres organisation for et tættere samarbejde.
SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, krydser fingre for, at samarbejdet nu styrkes.
»Det er meget, meget positivt, hvis det lykkes. Det tyrkiske »problem« har jo været dybt skadeligt, og hvis man kan få dobbeltarbejdet fjernet og kan bruge hinanden bedre, så er det meget fint,« siger han.
I 2002 var det i øvrigt Anders Fogh Rasmussen selv, der som dansk statsminister var formand for EU. Bogen »I Spidsen for Europa« beskriver, hvordan Udenrigsministeriet netop forsøgte at bruge EU-udvidelsen til at presse en Cypern-løsning igennem. Hvis tyrkerne kunne få en dato for optagelsesforhandlinger med EU, kunne Cypern måske blive samlet. Det skulle afgøres under det danske topmøde i København, men det sagde Fogh ifølge bogen nej til.

































