Flugt fra Venstre i Furesø

Tirsdag valgte yderligere to byrådsmedlemmer at vinke farvel til Venstre i Furesø Kommune.

Venstre i Furesø Kommune - de gamle Farum og Værløse kommuner - bløder.

Partiet står nu uden borgmester og uden udvalgsformænd, efter at to fremtrædende byrådsmedlemmer tirsdag meldte deres afsked med Venstre.

Det drejer sig om gruppeformand Gitte Melchiorsen og formand for Børneudvalget Berit Torm.

Halvdelen af gruppen er gået
Med de to kvinders farvel er V-gruppen mere end halveret på kort tid.

I alt seks medlemmer af den oprindeligt 11-personer store gruppe har forladt Venstre - og hovedparten af dem på grund af det kampvalg om spidskandidat-posten, der skabte dramatik forrige mandag.

Her blev den siddende borgmester Jesper Bach vraget til fordel for den lokalpolitisk uerfarne Kasper Krüger, direktør for det nu lukkede Sky Radio, der høstede over halvdelen af stemmerne.

Det fik kort efter Jesper Bach til at sige farvel til Venstre, og efter ham er fulgt flere af hans støtter i byrådet.

Afviser ikke ny liste
Gitte Melchiorsen siger til berlingske.dk, at det har været en svær beslutning:

- Jeg kan ikke stå bag den linje, som vores nye spidskandidat har besluttet sig for at føre. Men det har været en svær beslutning at tage, for jeg føler mig bestemt borgerlig, siger hun.

Kan man forestille sig, at I, der har forladt Venstre, vil gå sammen og danne en ny liste her op til kommunalvalget?

- Det kunne man da godt forestille sig. Lige nu ser jeg flere forskellige muligheder, lyder det fra Gitte Melchiorsen.

Tager kampen op
Heller ikke løsgænger-borgmester Jesper Bach afviser det scenarie:

- Det ved man aldrig, og tiden vil vise, hvad der nu vil ske i de næste par uger. er nu vil ske i den næste uges tid eller 14 dage, det vil tiden vise. Jeg kunne ikke bakke op om den politik, jeg hørte fra Kasper Krügers mund, og derfor sagde jeg farvel, siger han og fortsætter:

- Der er mange, som efterhånden har opfordret mig til at tage kampen op, og gerne vil have, at jeg genopstiller til byrådet på den ene eller anden måde.

Han understreger samtidig, at den nuværende situation gør arbejdet i byrådet uhyre vanskeligt.

- Det er jo sværere at få enderne til at mødes med så mange grupperinger, men samarbejdet mellem byrådsmedlemmerne fortsætter, vi skal jo have kommunen til at fugnere, også når budgettet skal på plads. Det skal nok lykkes, slutter Jesper Bach.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.