6. november 2009, 22:30

Det ene sted har pædagogen godt en håndfuld børn at håndtere. Det andet sted er der dobbelt så mange unger. Det viser et kig ind i børnehaverne, som Berlingske Research har foretaget i en række kommuner. 

Her fremgår det, at der er store forskelle i normeringerne fra kommune til kommune: Fra Ringsted med 12,3 børn per pædagog til Odder med 6,6 børn per håndsæt. 

»Kommunerne har frihed til at vælge niveauet for, hvor mange pædagoger der er per barn. Det er en prioritering, de enkelte kommuner laver,« siger Mette Gørtz, der forsker i daginstitutioner ved Anvendt Kommunalforskning. 

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd indsamlede i sidste måned de internationale erfaringer omkring, hvad få pædagoger betyder for børnene. Her er en af delkonklusionerne, at børnehaver med gode normeringer fostrer mere intelligente og mere skoleparate børn. Det betaler sig på lang sigt. 

»Gode børnehaver skaber mere skoleparate børn. De skal gå færre klasser om og have mindre specialundervisning. Der er større sandsynlighed for, at de får en længere uddannelse, et bedre job, betaler mere i skat og er mere sunde. Det er en god cirkel, der starter,« fortæller Alva Albæk Nielsen, medforfatter til rapporten »Børnehavens betydning for børns udvikling«. 

Ønsker national standard 

Det brogede kommunale billede på børneområdet får pædagogernes fagforening til at kræve handling.
»Jeg sætter pris på det kommunale selvstyre, men der er for mange kommuner, der skraber bunden ved hele tiden at skære skiver af. Jeg kunne godt tænke mig en nedre grænse, en national standard, som man ikke kan gå under,« siger Henning Pedersen, formand for BUPL. 

Socialdemokraterne griber den stafet og vil have et maksimum på seks børn per pædagog. 

»Det foreslår vi som en velfærdsrettighed, så danskerne ved, at det vil vi sikre. Man kan godt få en lang filosofisk snak om kommunalt selvstyre, men det handler om, at vi sørger for, at vores børn får en ordentlig tryghed i børnehaven,« siger kommunalordfører Rasmus Prehn (S). 

Også andre partier på tværs af folketingssalen bakker op om ideen. 

»Det tror jeg godt, vi ville kunne stemme for og støtte, men med det forbehold, at vi skal have en diskussion om, hvor langt det kommunale selvstyre rækker,« siger SFs kommunalordfører og tidligere borgmester, Flemming Bonne. 

»Vi er positivt indstillet over for at lave minimumsregler. Det har vi også vist andre steder,« siger Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, der dog vægrer sig ved, at forslaget kommer fra venstrefløjen. 

»Hvis vi går med, skal det med ind i finansloven og med ind hos de partier, som er med i de forlig, der gælder i øjeblikket. De ting skal på bordet, inden vi siger ja eller nej,« supplerer Hans Kristian Skibby. 

Nej, lyder det imidlertid fra regeringen, som ikke vil udhule det kommunale selvstyre. 

»God normering kan ikke isoleres til et tal. Det handler om så meget mere: faciliteter, omgivelser, personalegruppen, børnegruppen, ledelse osv. Det med at sætte lighed mellem normering og kvalitet er det samme som at sætte lighedstegn mellem penge og livskvalitet,« siger Karen Ellemann (V), social- og indenrigsminister.