12. februar 2010, 08:29

Et større antal privathospitaler står til at rykke ind i eliten og få status som specialistcenter, som har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at udføre operationer af patienter med de mest komplicerede og alvorlige sygdomme.

Flere private sygehuse ventes således om kort tid at blive tildelt såkaldt specialfunktion inden for neurokirurgi, hvor de skal udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer, erfarer Berlingske Tidende. Og for de hospitaler, der får tilladelsen, kan det få afgørende betydning for deres økonomi.

»Efter suspensionen af ventetidsgarantien er ophørt, udgør højt specialiseret behandling af ventelistepatienter fra det offentlige system godt 80 procent af vores forretningsgrundlag på det rygkirurgiske område. Afgørelsen får altså meget stor betydning for os, ligesom den gør for de andre berørte privathospitaler,« siger ryg- og neurokirurgen Masoud Mojaza fra AROS Privathospital i Skejby ved Århus, som er blandt de privathospitaler, der har søgt om at få specialfunktion.

»Glidebane«

Specialist-tilladelsen inden for neurokirurgi føjer sig til en række andre områder, hvor privathospitaler også kan se frem til en specialfunktion. Det drejer sig, som oplyst i Berlingske Tidende i går, om avanceret fedme-, ortopæd-, og hjertekirurgi, mens Aalborg Sygehus står til at miste sin status som selvstændigt specialistcenter på hjerteområdet og fremover skal indgå i et formaliseret samarbejde med eksperter på hjertecentret på det offentlige Skejby Hospital. Den udvikling skaber politisk røre på Christiansborg.

»Det vil være en glidebane på vej mod en helt anden sundhedspolitik, end den vi har i dag. Vi anser de private sygehuse for at være buffere for de offentlige; det vil sige, at de kan træde til i det omfang, det offentlige ikke kan klare opgaverne. Men hvis de private sygehuse allerede som udgangspunkt skal tildeles specialer på bekostning af offentlige, er det en helt anden snak,« siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

Hun mener, at en forskydning af specialer fra det offentlige til det private vil skade et usammenhængende patientforløb, og hun frygter, at de offentlige sygehuse mister den forsknings- og udviklingsindsats, der er vigtig for patienterne.

Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen peger dog på, at det ikke kan komme som en overraskelse for nogen, at specialerne kan blive placeret på private sygehuse. Det er en del af en aftale, som også Socialdemokraterne har været med til at indgå.

»Et led i aftalen var, at det afgørende er kvaliteten - ikke om private eller offentlige arbejdsgivere skulle udføre opgaverne,« siger hun.

Uens krav til hospitalerne

Blandt eksperterne, som er med til at udfærdige specialplanen, er der også kritik af, at der ikke stilles samme krav til de offentlige og private hospitaler, som derved slipper lettere i forhold til f.eks. tidligere udmeldinger om antal operationer, mener man.

Der er heller ikke lagt op til, at de private aktører skal indgå i et formaliseret samarbejde med de største universitetshopitaler, som er det krav, der stilles til det offentlige Aalborg Sygehus. Det er ulogisk og uforståeligt, lyder det. På fedmeområdet burde der f.eks. være samarbejde omkring håndtering af komplikationer.

Blandt privathospitalerne afvises det, at kravene til dem skulle være mindre:

»Vi skal ligesom de offentlige sygehuse dokumentere, at vi overholder kravene, og samtidigt vise, at vi er før­ende på en række områder for overhovedet at få lov til at udføre specialebehandlinger,« siger formand for brancheforeningen Nis Alstrup.