Det er ikke kun klassekvotienterne i gymnasiet, der stiger i disse år. Hver ottende klasse i folkeskolen har over 24 elever - og især børnehaveklasserne er vokset eksplosivt.
8. oktober 2008, 12:06
På blot et enkelt skoleår er klassekvotienten i folkeskolernes børnehaveklasser steget med en hel elev.
Så meget er klassekvotienten hos de yngste skolebørn ikke tidligere steget. I sidste skoleår sad der gennemsnitligt 21,2 elever i børnehaveklasserne mod 20,2 elever året før, viser nye tal fra Undervisningsministeriets statistikenhed Uni-C.
Men det er ikke blot de små, der sidder tæt. Hver ottende skoleklasse i folkeskolerne har 25-28 elever, viser undersøgelsen.
Christine Antorini (S) mener, at de nye tal viser, at det er nødvendigt at indføre et loft over klassekvotienterne i folkeskolen på 24 elever.
- Vi har et loft på 28 elever i folkeskolen, men det er for højt. Lad os sætte loftet på 24 for at sende et klart politisk signal om, at vi prioriterer det gode undervisningsmiljø. Vi vil gerne give mere lærertid til den enkelte elev. Vores vurdering er, at det er sværere at lave god undervisning i de klasser, hvor man er oppe på 28 elever i klasserne. Derudover kan man lave holddannelse og aldersintegreret undervisning og anden form for fleksibel undervisning, siger Christine Antorini.
Halv karakter højere til mindre klasse
Tidligere har analyser af bl.a. OECDs PISA-undersøgelser af skoleelevers kundskaber ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes faglige kunnen.
En undersøgelse, som Anvendt KommunalForskning (AKF) foretog af faget fransk sidste år, påviste dog en sammenhæng. Ti elever færre i klassen gav gennemsnitligt en halv karakter mere til franskeksamen.
Den største klasse i undersøgelsen havde dog kun 20 elever.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at det er nødvendigt at tage højde for, hvordan klasserne i øvrigt fungerer, hvis man skal undersøge klassestørrelsens betydning.
- Hvis der er rigtig mange problemer i en klasse, så undgår vi så vidt muligt at lave klassen for stor. Derfor er der en del af de små klasser, der ikke klarer sig så godt, men det er altså på grund af elevsammensætningen og ikke på grund af klassestørrelsen. Jeg havde selv engang 16 elever i en klasse, og i parallelklassen var der 22, men da der kom en ny elev, kom han ind i den store klasse, fordi der var så mange problemer i min klasse. Der er ingen tvivl om, at den store klasse klarede sig bedre end min lille klasse, forklarer Anders Bondo Christensen.
Ønsker mindre klasser
Lærerformanden mener, at klasserne nu er blevet for store på mange skoler.
- Det er logik for perlehøns, at en lærer ikke kan nå forbi lige så mange elever i en klasse med 28 elever som i en klasse med 22. Vi har en folkeskolelov, som stiller krav om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev, men der er grænser for, hvor meget man når den enkelte elev på 45 minutter i en klasse med 28 elever, siger Anders Bondo Christensen.
Det er første gang, skolerne har indberettet præcis, hvor mange elever der er i de enkelte klasser. Tidligere har det kun været muligt at beregne gennemsnitlige klassekvotienter, fordi skolerne kun indberettede antal elever og klassetrin på det enkelte klassetrin. Men det var ikke muligt at se, hvordan eleverne fordelte sig i de enkelte klasser.
De små klasser findes især på privatskolerne. Her har børn i 15 procent af klasserne mindre end ti klassekammerater, mens det tilsvarende er tilfældet i blot to procent af folkeskoleklasserne. Tilsvarende findes de helt store klasser med 25 elever eller flere kun i 4,1 procent af privatskoleklasserne.
