13. januar 2009, 16:59 – opdateret 14. januar 2009, 06:25

Måske har de unge set billederne på nettet. Det kan have været en af de mange film på YouTube med slagtninger af køer eller høns, gerne i fabrikslignende omgivelser og uden tvivl den værst mulige markedsføring for verdens fødevareindustri.

Måske har de zappet forbi en nyhedsudsendelse med dokumentation af, præcis hvor overfyldte grisetransporter i Europa er for tiden.

På et eller andet tidspunkt i deres korte liv har de unge besluttet, at en rød bøf på en tallerken ikke er et middagsmåltid, men et dødt dyr. Og så har de taget konsekvensen ifølge en ny undersøgelse.

367.000 børn i USA spiser ikke kød. Det har den amerikanske regerings centre for forebyggelse og kontrol af sygdomme fundet ud af. Deres landsdækkende studie af kostvaner er baseret på informationer fra omkring 9000 forældre og andre værger, som har udtalt sig på vegne af indbyggerne under 18 år.
Resultatet svarer til, at en ud af 200 unge amerikanere sværger til den verdensreligion, der er bedre kendt under navnet vegetarisme.

I Danmark er der endnu ikke lavet lignende opgørelser, som kan sige noget om, hvor stor en chance, vi har for at stå bag en vegetar i køen hos Borgerservice.

Teenagebølgen
Men hvis der er nogen, som har en fornemmelse af, hvor mange, der er blevet af dem, og hvor unge de er blevet, må det være 29-årige Sune Borkfelt, oversætter og næstformand i Dansk Vegetarforening.

- Vi har oplevet en voksende interesse de seneste fire år, hvor vi er vokset fra 350 til op mod 700 i foreningen. Og det er min fornemmelse, at gennemsnitsalderen på de nye medlemmer er markant lavere end tidligere. Det gælder i hvert fald de personer, som jeg får direkte henvendelser fra, siger han.

I foreningen skønner han, at der tilknyttet vegetarer fra 15 år og op efter. Som i alle andre bevægelser er der en radikal fløj og en mere moderat. Nogle af medlemmerne er såkaldte lacto-ovo vegetarer, som nok forsager kød, men gerne nyder et glas mælk (på latin: lacto) og spiser et æg (ovo).

Så er der de strengt dogmatiske veganere, som fravælger samtlige animalske produkter - også mejeriprodukterne. Man må selv vælge, hvor langt man går, men alle medlemmer skal have et ønske om at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis.

Anti-pelspigerne ude i kulden
Der er flere forklaringer på, hvorfor de gør det.

Mange kan ikke acceptere drabet og industriens behandling af dyret, fortæller Sune Borkfelt. De kan ikke lide, hvordan fødevareproducenter stadig stuver fjerkræ sammen eller lader grise bide hinanden i halen i overfyldte lastbiler. Derfor er mange af Vegetarforeningens tilhængere også medlemmer af Anima; en forening, som blev stiftet i 2000 og bekender sig til filosofien om, at dyr har retten til deres eget liv og krop.

Anima er mere protestaktivistisk anlagt end Vegetarforeningen. En del piger fra Anima har eksempelvis netop tilbragt et par dage nær ved Berlingskes Tidendes hus i Pilestræde, foran designeren Malene Birgers butik, hvor de stod ude i kulden og fordømte hendes pelstøj.

- Folk har forskellige motivationer, som Sune Borkfelt siger.

Pionererne, som stiftede Vegetarforeningen i 1896, var mere optaget af idéen om, at det var unaturligt og usundt at spise kød.

De neogrønne
Det forholder sig anderledes med den nye generation af medlemmer.

De er ofte blevet vegetarer, fordi kødproduktion er mere resursekrævende og mere forurenende end vegetabilsk produktion. Man kunne kalde dem de neogrønne - vegetarer, som finder deres motivation i hensynet til miljøet.

- Der har været et boom i den variant af medlemsmotivationer de seneste par år, siger Sune Borkfelt.

Den grønne tilgang har bl.a. fået brændstof fra FNs fødevareorganisation, som melder, at den globale kødproduktion vil nå 465 millioner ton i 2050 og dermed bidrage væsentligt til den globale opvarmning.

Sune Borkfelt kan ikke siges at være ansvarlig. Han er opvokset i en vegetarisk familie og kender dårlig smagen af kød. Selvfølgelig har der da været enkelte svipsere. Som dengang han nød en skål suppe på en restaurant og til sin overraskelse fandt et kyllingeben på bunden, da han var færdig.

- Det var en ubehagelig fornemmelse. Men jeg følte ikke, at jeg havde gjort noget forkert. Jeg vidste jo ikke, at der var kylling i den suppe, siger han.

Han bryder sig hverken om synet eller lugten af kød, og juleaften praktiserer han sin helt egen version af flæskestegen: En ”nøddesteg” baseret på moste valnødder, som har været en tur i ovnen. Dertil kartofler med en brun sovs lavet af grøntsags-bouillon, kulør og en klat ribsgelé.

- Så kan man få noget, der ligner originalen til forveksling, forsikrer han.