12. juli 2009, 22:00

Generationen, der er født efter Vietnam-krigens afslutning og før Murens fald, er dum, inaktiv og til skade for demokratiet.

Med den analyse indledte Morten Albæk i 2002 et frontaltangreb på sin egen generation, som han har døbt »Generation fucked up«.

Spørger man den 33-årige filosof og forfatter, hvad han mener om de 15 til 25-årige, som ifølge Berlingske Tidendes opgørelse i stigende grad er aktive inden for politik og frivilligt socialt arbejde, er analysen derimod noget anderledes.

»Ethvert politisk parti og enhver politiker der ikke virkelig åbner sindetfor de forandringer, der sker i denne generation, vil lide nederlag og forgå,« advarer han.

Ifølge Morten Albæk er der nemlig stor forskel på hans egen generation og de 15 til 25-årige, som han giver titlen »fornuftisterne«.

En anden bevidsthed
»Skellet består i, at der er stor forskel på, hvad det er for en scenografi, generationerne er blevet voksne i.

Hvor min generation blev voksen i en scenografi af materialistisk eksplosion, så er den nye generation blevet voksen i lyset af 11. september, Irak-krigen, klima- og energikrisen og den finansielle krise. Det har givet dem en helt anden politisk bevidsthed,« siger han entusiastisk og uddyber:

»Hvor min generation har haft en blind, doven og ubegavet tillid til det eksisterende politiske system og det politiske liv, har den nye generation en bevidsthed om, at det politiske system ikke er i stand til at finde svar på alle de udfordringer, vi står overfor.«

Derfor føler de unge, ifølge Morten Albæk, at det er nødvendigt selv at engagere sig.

Fornuftisterne
Ud over at være mere engageret end deres ældre familiemedlemmer vurderer Morten Albæk også, at de unge vil ændre den måde, som vi i Danmark diskuterer politik på:

»En anden forskel mellem min generation og den kommende voksengeneration er, at min generation har været så uhyggeligt optaget af egne følelser. Vi har gjort det offentlige rum til et følelsesrum og politik til et spørgsmål om vores egne individuelle behov og følelser.

Den næste generation lader derimod til i højere grad at lægge distance til sig selv og deres egne umiddelbare behov, for i stedet at tænke på kollektivets bedste. Det gør de, fordi det er det mest fornuftige.«

Dermed kommer de unge i nogen grad til at ligne deres forældre, som for manges vedkommende tilhører den såkaldte 68-generation. Men så alligevel ikke helt, fastslår Morten Albæk.

»Det bliver tilsyneladende en generation, som er lige så aktiv som 68-generationen, men som ikke på samme måde er i sine følelsers vold. De unge i dag er mere fornuftige end deres forældres generation og mere aktive end min generation,« siger han.