En lang uddannelse og penge på kistebunden er typiske karaktertræk hos de kvinder, der rejser til andre lande for at blive barnløshed kvit. Det viser en ny europæisk undersøgelse.
25. april 2010, 12:00 – opdateret 25. april 2010, 12:01
Hun er typisk 37,3 år gammel, har en universitetsuddannelse og pengene til selv at betale for at få ønskebarnet.
Sådan beskrives de kvinder, der typisk rejser ud over landegrænserne for at få hjælp til at blive gravide.
Karakteristikken stammer fra en ny undersøgelse, som det europæiske fertilitetsselskab ESHRE netop har offentliggjort. 46 klinikker i henholdsvis Danmark, Belgien, Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Schweitz har kortlagt de udenlandske kvinder, der har søgt til klinikkerne for at få hjælp. I løbet af en måned blev det til i alt 1.230 behandlinger, hvoraf 154 fandt sted på ikke-danske kvinder i Danmark.
»Vi vidste på forhånd, at der sker bevægelser hen over grænserne, men nu har vi fået noget data, der fortæller, at der er tale om en omfattende trafik,« siger professor ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anders Nyboe Andersen, der har stået for den danske del af undersøgelsen.
Velstående kvinder
Uanset nationalitet og behov ligner de rejsende kvinder hinanden. 58 procent har en universitetsgrad, og andre 30 procent har en længere videregående uddannelse bag sig. Desuden stod 71 procent af de barnløse par eller kvinder fuldstændig alene med regningen, da behandlingen skulle betales.
»Det er dem, der i forvejen er »well off«, der gør det her. Det er eliten. De vil ikke finde sig i, at deres eget land har en restriktiv lovgivning, og derfor betaler de sig til behandlingen i et andet land,« siger Anders Nyboe Andersen og uddyber:
»Jeg kan godt blive bekymret for den del af befolkningen, som ikke har ressourcerne til at rejse.«
Danmark og den anonyme sæd er oftest målet, hvis manden i et par ikke kan levere sæd, viser undersøgelsen. Herhjemme har man diskuteret det etisk forsvarlige i, at børn kommer til verden uden chance for at vide, hvem der har leveret halvdelen af deres arvemateriale. Selv om formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erbs godt kan se det etiske argument i den diskussion, advarer hun mod at gøre sæd-donation åben herhjemme:
»Fordi vi har anonym sæddonation, vil mænd herhjemme gerne donere. Og når så mange par rejser til Danmark, fordi lovgivningen i deres eget land forbyder anonym donation, så siger det mig, at vi skal passe godt på vores lov.«
