9. november 2008, 22:30

De praktiserende læger skal i langt højere grad lønnes efter, hvor dygtige de er til at helbrede og behandle patienterne optimalt.

I dag afhænger lægens indtjening primært af antallet af patienter, de har og ser. Men fremover bør der indføres en form for »resultathonorering«, som bl.a. skal kædes sammen med kvaliteten af lægens indsats, og om lægen selv er i stand til at behandle patienten i stedet for at sende ham videre i systemet til dyrere speciallæger eller hospitalsundersøgelser.

Sådan lyder et udspil i en ny rapport fra et regeringsudvalg, som er nedsat for at komme med forslag til at styrke de praktiserende lægers rolle i det fremtidige sundhedsvæsen og afhjælpe en massiv lægemangel, der vil opstå de næste år.

Politisk interesse
Udspillet modtages positivt både i regionerne og regeringen, hvor sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kalder det »rigtigt spændende«.

»Økonomiske incitamenter er jo ikke alt, men de virker! Når det gælder en ny honorarstruktur, kan man overveje at introducere tankegangen om at koble honorering og præstation. Så lægerne også på pengepungen bliver mindet om, at det er resultaterne, der tæller: At patienterne får den rigtige behandling i rette tid og på rette sted. Dem, der yder den bedste indsats, bliver belønnet,« siger ministeren.

De praktiserende lægers organisation PLO har selv haft sæde i udvalget og er således »ikke fremmed over for tanken«. Men lægerne frygter, at resultatløn kan betyde, at de mere komplicerede patienter bliver sorteret fra, fordi der er bedre løn i lette patienter.

»Det er vigtigt, at det kommer til at foregå på en ordentlig måde, så det f.eks ikke fører til, at man kun vil »skumme fløden« og behandle de lette patienter, mens de komplicerede sorteres fra. Derfor er det nok en god idé at prøve os frem med nogle pilotprojekter,« siger PLO-formand Michael Dupont.

Berlingske Tidende har tidligere beskrevet, hvordan op mod en halv million danskere kommer til at mangle en fast praktiserende læge dekommende år, fordi lægerne i stor stil går på pension.

Rapporten skal indgå i de kommende overenskomstforhandlinger mellem lægerne og regionerne, hvor formand Bent Hansen (S) ligeledes er parat til at se på mulighederne for at opstille »succesmål« for honoreringen af lægerne.

Der er en række idéer til, hvordan man måler lægernes resultater. Det kan være dødeligheden blandt patienterne, antallet af komplikationer, og i hvilken udstrækning lægen følger de faglige anbefalinger i behandlingen af forskellige sygdomme. Det kan også være evnen til at få stillet diagnosen på rette tidspunkt, ligesom det kan indgå, om lægen har tilknyttet f.eks. sygeplejersker og fysioterapeuter til sin praksis, og om lægen efteruddanner sig.

Det ligger også i kortene, at de praktiserende læger i langt højere grad skal måles på kvaliteten af deres indsats, ligesom det er tilfældet på de danske sygehuse. De senere år har sygehusene været omfattet af et karaktersystem, hvor de får stjerne for service og kvaliteten af konkrete behandlinger.

På diabetesområdet har der allerede i nogle år eksisteret et såkaldt forløbshonorar, hvor lægen bliver betalt for at gennemføre jævnlige kontroller. Det er dog langtfra alle landets praktiserende læger, der har tilmeldt sig det system. I Diabetesforeningen kalder formand Allan Flyvbjerg det for en »knaldhamrende god idé« at koble lægens løn sammen med kvaliteten af indsatsen.