27. maj 2009, 16:19 – opdateret 27. maj 2009, 17:09

Ligebehandlingsnævnet har behandlet otte klagesager om etnisk ligebehandling

Udtrykket "perker" er nedvurderende og krænkende: En medicinstuderende, der var ikke etnisk dansker, overhørte på et hospital en samtale mellem to sygeplejersker, om en akut indlagt patient, som var offer for knivstikkeri. Den ene sygeplejerske sagde, at patienten blev "stukket ned af - undskyld sproget - nogle perkere". Den medicinstuderende klagede til hospitalets ledelse over sygeplejerskens sprogbrug. Hospitalsledelsen medgav den medicinstuderende, at han havde god grund til at føle sig krænket. Sygeplejersken blev indkaldt til samtale med sin chef, og der blev rundsendt et internt ugebrev og en pjece om hospitalets ledelsesgrundlag og bærende værdier.

Ligebehandlingsnævnet udtalte, at udtrykket "perker" ud fra en generel målestok må anses for nedvurderende og krænkende. Nævnet vurderede endvidere, at arbejdsgiveren havde gjort det fornødne for at sikre et chikanefrit miljø på arbejdspladsen og lagde vægt på, at der alene var tale om en enkeltstående episode. Nævnet mente derfor ikke, at der var tale om chikane efter lov om etnisk ligebehandling.


Nedsættende vredesudbrud - men ikke chikane: En VVS-montør rykkede en sen aften ud for at hjælpe en kunde, som ikke er etnisk dansker. Kunden ringede efterfølgende til montøren for at tale om regningen på 2.000 kr. Ifølge kunden sagde VVS-montøren til ham, at "hvis han ikke kunne forstå regningen, så skulle han rejse hjem, hvor han kom fra" og "der er faneme altid bøvl med sådan nogle som jer". Kunden klagede over montørens ordvalg. VVS-montøren indrømmede brug af bandeord, men han havde ikke udtalt sig nedsættende om klager, blot bedt ham om at betale regningen. Han var irriteret, fordi han ikke havde taget penge for nattetimer, og han var kort forinden blevet snydt for 21.000 kr. af en person, der ikke var etnisk dansker.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at montørens udtalelse efter en generel målestok må anses for nedvurderende og nedsættende, og at klager med rette har følt sig krænket. Nævnet lagde imidlertid vægt på den sammenhæng, hvori ordene blev sagt, og at der alene var tale om en enkeltstående episode. Udtalelsen kunne derfor betegnes som et upassende vredesudbrud og ikke som chikane. Der var derfor ikke tale om chikane efter lov om etnisk ligebehandling.


Krav om kopi af pas hvis ikke etnisk dansker ville låne penge:
Et finansieringsselskab forlangte, at en låneansøger, der var født i Irak, skulle aflevere kopi af pas for at få et lån. Baggrunden var, at det kan være meget svært at inddrive penge, når låntager har forladt landet, og ifølge selskabet skulle denne praksis sikre, at låntageren opholdt sig i Danmark i den periode, hvor lånet blev afviklet.

Nævnet fandt imidlertid ikke, at der var tale om hensigtsmæssige og nødvendige midler til at opfylde målet. Ved at forlange kopi af pas blev der ikke opnået nogen yderligere garanti for ophold i Danmark i låneperioden. Nævnet fandt derfor, at finansieringsselskabets praksis var i strid med lov om etnisk ligebehandling.


Accent hos telefonsælger:
En kvinde søgte et job hos et telemarketingsselskab, som indebar salg over telefon. Arbejdsgiver ansatte ikke kvinden med den begrundelse, at hendes sprogkundskaber var for dårlige. Kvinden klagede over forskelsbehandling.

Nævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke havde handlet i strid med loven ved at afslå at ansætte kvinden, fordi jobbet omhandlede telefonsalg.


Nægtet adgang til diskotek:
En dørmand nægtede et selskab bestående af etniske og ikke etniske danskere adgang til et diskotek med den begrundelse, at der var tale om en lukket fest, og at man skulle være medlem. Imidlertid kunne to kvinder i selskabet og gæster foran og bagved selskabet godt komme ind på diskoteket.
Ligebehandlingsnævnet udtalte, at dørmandens handling er i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Annoncekampagne "østarbejderne kommer":
En person klagede over et fagforbunds annoncekampegne. Klageren fandt reklamens overskrift "østarbejderne kommer" diskriminerende. Nævnet udtalte, at et fagforbunds annoncekampagne ikke falder ind under lovens område, og derfor kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.


Opsagt handelsskolelærer havde klaget over racediskrimination af elev:
En ikke etnisk dansker mente, at han var blevet udsat for repressalier, da han blev afskediget fra sit job som handelsskolelærer. Han havde hjulpet en elev med at indbringe en sag om racediskrimination, fordi eleven, der var ikke etnisk dansker, var blevet kropsvisiteret af en lærer under en studietur.

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke tage stilling til sagen, da det krævede bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke er muligt for nævnet.


Teleselskab kræver forevisning af dansk udstedt billede-ID:
Et teleselskab forlangte, at en kunde, der var født i Sverige, skulle forevise dansk udstedt billedlegitimation, da kunden ville tegne et abonnement. Det skulle være pas, kørekort, militært-ID, politi-ID, dansk opholdstilladelse eller ambassade-ID. Selskabet havde tidligere accepteret billed-ID fra andre lande, men havde ændret kravene til ID som følge af høje svindelrater.

Nævnet fandt ikke, at der var tale om forskelsbehandling, fordi selskabets dokumentationskrav ikke lagde vægt på kundernes etniske oprindelse.

- Kilde: Ligebehandlingsnævnet.