5. november 2007, 03:30

Baggrund

På Sygehus Fyn i Svendborg sender man via internet røntgenbilleder til radiologer i Estland og Litauen, der så vurderer, om den danske kvinde f.eks. lider af brystkræft eller ej.

På Bornholms Hospital sender man via et såkaldt trombolysekamera oplysninger om en patient i Rønne med en blodprop i hjernen til en specialist på Bispebjerg Hospital i København, der afgør, om patienten skal have en særlig medicinsk behandling eller ej.

I Århus har patienter fået bedre mulighed for at overvåge og styre deres egen behandling, så de selv kan måle og administrere deres behov for blodfortyndende medicin.

Flere danske sygehuse er i gang med at gøre deres erfaringer med såkaldt telemedicin, den fagre nye teknologi-verden, som gør det muligt for eksperter ét sted i verden at hjælpe patienter, som fysisk befinder sig et helt andet sted.

Men det går ikke stærkt nok med at udbrede teknologien til alle hjørner af det danske sundhedsvæsen. Derfor bebuder sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu et udspil, som for alvor skal sætte telemedicin højt på det danske sundhedsvæsens dagsorden.

»Vi skal både have spredt de mange gode eksempler, der allerede findes og tage en række nye teknologiske muligheder i brug,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Gevinsterne er oplagte. Man får mulighed for at trække på specialistekspertise i udlandet, danske specialister kan udnytte deres tid bedre og hjælpe flere patienter, og flere kroniske patienter vil kunne hjælpe sig selv, så de slipper for hyppigt at skulle drage ind på sygehuset.

Den slags kan få stor betydning for et sundhedsvæsen, der slås med en alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst på speciallæger. En mangel der ventes at stige yderligere i de kommende år, hvor et stort antal speciallæger fra de store årgange går på pension. Frem til 2015 forventes således et fald på 800 speciallæger.

De tal bidrog for nylig til, at regeringen annoncerede en plan for at importere mere arbejdskraft fra udlandet. Der er allerede lavet aftale med et større antal indiske speciallæger, som skal udfylde huller i bemandingen på flere jyske og sydsjællandske sygehuse. Men de hidtidige erfaringer viser også, at det ingenlunde er nogen let opgave at skrue op for importen af udenlandske læger. Det kan både være dyrt i rekrutteringsomkostninger – helt op til én mio. kr. pr. stk. – og ofte bliver de kun i Danmark et par år.

Godt for lokale sygehuse
Derfor peger eksperter på, at der også er nogle mere lavthængende frugter at plukke ved at bruge de teknologiske muligheder for, at de udenlandske specialister sidder derhjemme og undersøger og behandler patienter i Danmark.

Behovet for specialister ventes også at vokse ganske kraftigt i de nærmeste år. Der lægges bl.a. op til, at danske kræftpatienter skal undersøges og behandles betydeligt hurtigere, end de hidtil er blevet. Hensigten er desuden at tilbyde en landsdækkende mammografiscreeningsordning i nærmeste fremtid.

Alt sammen stiller det skærpede krav til den såkaldte billediagnostiske kapacitet – f.eks. røntgen samt MR/CT scanninger. Her vil det også være naturligt at se på telemedicinske redskaber, vurderes det i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, der på sit kommende årsmøde netop sætter fokus på den akutte kræftpatient.

Telemedicin kan dermed åbne nogle muligheder for at opnå mere for relativt små penge. Altså en ren win-win situation, kunne man sige, for et sundhedsvæsen, hvor kravet om yderligere milliardbevillinger ellers plejer at stå i kø.

Men helt uden snubletråde er det ikke at begive sig videre ud på det telemedicinske eventyr. De teknologiske muligheder for også at kunne tilbyde højt specialiseret behandling i udkantsområder kan f.eks. gå hen og blive et argument for at opretholde flere af de små lokalsygehuse, som regeringen, regionerne og mange faglige eksperter ellers ønsker at nedlægge for at centralisere behandlingen på færre, højt specialiserede sygehuse.

Ifølge en rapport fra forskningschef Erik Juhl, som står bag anbefalingen til regeringen om at gøre øget brug af telemedicin, er der også risiko for »politisk uro«, hvis der opstår frygt for, at kvaliteten af de udenlandske undersøgelser er dårligere end herhjemme. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af den udenlandske »produktion« løbende »sikres og kontrolleres«, hedder det.

Men tilbage står, at fordelene synes at være i overtal, og regeringen har i hvert fald besluttet sig.

»Mere anvendelse af telemedicin betyder, at vi kan bruge vores lægers tid bedre. Og det kan vi gøre uden at gå på kompromis med den kliniske kvalitet af patienternes behandling. Tværtimod viser erfaringen, at særligt patienterne høster frugten af de nye telemedicinske muligheder,« siger Lars Løkke Rasmussen.