14. september 2007, 19:50 – opdateret 14. september 2007, 22:39

Kriminalforsorgen har to vigtige og sidestillede opgaver. Den skal sørge for, at den dømte fuldfører sin straf og den skal hjælpe ham til en kriminalitetsfri tilværelse efter afsoningen. Balancere mellem det hårde og bløde med andre ord.

En ny undersøgelse viser dog, at 61 procent af de indsatte i landets fængsler og arresthuse er gengangere.

»Det er et alarmerende tal, der bekræfter min værste frygt. De danske fængsler er universiteter i kriminalitet. Det er i min optik piskende nødvendigt, at samfundet påtager sig den store sociale opgave det er at resocialisere de mange tusinde, der hvert år havner i landets fængsler. Ellers kommer de bare igen og igen. Fængslinger er stærkt vanedannende,« siger John Hatting, landsformand i Kriminalforsorgsforeningen (KFF).

Han repræsenterer de civilt ansatte i Kriminalforsorgen, men slår nu et slag for de indsatte.

Ina Eliasen er kontorchef for straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen. Hun ser knapt så dystert på situationen:

»Jeg mener ikke, at Kriminalforsorgen vakler på den »bløde« side. I 2005 indførte vi behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere og fra januar i år er stofmisbrugere garanteret en behandling indenfor 14 dage. Det er et kæmpe skridt, men vi kan altid gøre det bedre.«

Hun stiller spørgsmål ved undersøgelsesmetoden og fremhæver, at kun en fjerdedel af dømte i den danske befolkning får tilbagefald – og at de 61 procent ikke siger noget om, hvor hvilke forbrydelser, der er tale om.

Undersøgelsen, der er bestilt af Kriminalforsorgen og lavet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, baserer sig på spørgeskemaer besvaret af indsatte over 18 år i fængsler, arresthuse og på Kriminalforsorgens pensioner over tre dage i januar 2007. 60 institutioner og over 2.400 indsatte har deltaget.

Mangler uddannelse
Af undersøgelsen fremgår det også, at næsten 17 procent af de indsatte mellem 18 og 24 år ikke har gennemført en uddannelse svarende til folkeskolen. Svarprocenten på spørgeskemaet er 70 procent.

»De 30 procent, der ikke har svaret, er formodentligt de bogligt svage. Hvis alle indsatte havde svaret, havde det måske vist sig, at syv eller otte ud af 10 indsatte har siddet i fængsel før,« siger John Hatting.

Han efterlyser en samlet strategi for det sociale område i Kriminalforsorgen og peger på, at systematisk undervisning under afsoningen kan nedbringe tallet af gengangere i fængslerne.

Indsatte i danske fængsler har beskæftigelsespligt. Det betyder, at alle som udgangspunkt skal arbejde eller modtage undervisning. Otte ud af ti indsatte modtager dog ikke undervisning, ifølge undersøgelsen. Af dem svarer 40 procent, at det skyldes, at de ikke er blevet informeret om mulighederne for det.

»De indsatte tilmelder sig ikke undervisningen automatisk. Systemet bør systematiseres, så der tages hånd om den enkelte fra han begynder sin afsoning. Alle skal udsættes for en studievejleder mindst én gang,« foreslår John Hatting.

»Rapporten bekræfter vores mistanke om, at undervisningen i fængslerne halter bagefter. De kedelige tal skal og kan vi gøre noget ved. Vi har nedsat en arbejdsgruppe som er ved at udtænke, hvordan vi kan trænge igennem til de indsatte. Måske kan en lettilgængelig informationsbrochure eller DVD være med til at motivere de indsatte,« siger Ina Eliasen.

Hun afviser obligatorisk studievejledning, men åbner op for at udbrede et pilotprojekt, der i øjeblikket kører på Statsfængslet Møgelkær ved Horsens.

»Her er der sat god tid af til en indledende samtale med den nyankomne, så det afklares, hvilke kompetencer han har, og hvad han har behov for. Desuden er der et tæt samarbejde med erhvervslivet, så uddannelsen kan bruges, når den ansatte kommer ud igen.«

Gradvis tilbagevenden
Ifølge John Hatting fra Kriminalsorgsforeningen er undervisning nok til at sikre, at den indsatte ikke genoptager sin kriminelle løbebane efter endt afsoning. Udslusning er lige så vigtig:

»De sociale kompetencer, du har som menneske, nedbrydes i fængslet og du mister stille og roligt evnen til at omgås andre mennesker. Lange fængslinger kan gøre folk decideret psykisk syge. Det er tvingende nødvendigt med en gradvis tilbagevenden til samfundet.«

Psykologisk konsulent i Kriminalforsorgen, Anja Leavens, fremhæver de mest udsatte indsatte:

»Mange kommer fra ressourcesvage familier og har været i institutioner altid. For dem er det ikke en resocialisering, men en nysocialisering. Den er meget svært selv at stå for, hvis man løslades til gaden med en sportstaske i hånden.«

Ud af de omkring 4.000, der sidder i fængsel, har Kriminalforsorgen kapacitet til at tage imod cirka 160 på sine otte udslusningspensioner.