4. april 2008, 21:17 – opdateret 4. april 2008, 22:01

Den har over 64 millioner brugere verden over, heraf en lille halv million i Danmark. Dens grundlægger er bare 23 år og verdens yngste dollarmilliardær, og ingen kan rigtig blive enige med sig selv, om den verden, han har skabt, er Himmel eller Helvede.

Vi taler om amerikaneren Mark Zuckerberg og hans online fællesskab Facebook, der på bare fire år er vokset op til at blive et af de absolut mest populære og banebrydende sites på nettet.

Det er her, vi kan gå ind på Anders Fogh Rasmussens profil og i let undren læse, at han har 11.211 venner i cyberspace, at hans yndlingsmusik er R.E.M.s »Everybody Hurts« og Robbie Williams’ »Come Undone«, at han elsker TV-serien »24 timer« og bl.a. foretrækker følgende citat: »Ikke at beslutte er også at beslutte.«

Men det er også stedet, hvor det i bogstaveligste forstand slår klik for visse brugere. Hvor de i ukritisk begejstring over at have genfundet gamle venner og fundet lige så mange nye kommer til at offentliggøre private detaljer, billeder eller ekstreme holdninger, der kan ses, læses og misbruges af alle – f.eks. at chefen er et »svin«, eller at dine børn går i en ganske bestemt børnehave.

Det er bl.a. den slags, som det norske politiforbund havde i tankerne, da det for få dage siden gik ud for at advare sine medlemmer mod Facebook. Ikke færre end 1.400 norske politifolk har nemlig en profil på Facebook, hvor de deler en række af deres inderste tanker og passioner med alverden, hvilket dermed også indbefatter forbrydere.

Advarsel
Tallets størrelse er ikke beregnet for danske politibetjente. Men der er bestemt ingen grund til at tro, at antallet skulle være mindre herhjemme, så det fik formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, til direkte at advare sine danske medlemmer mod at oprette netprofiler.

»Internettet bruges mere og mere i forbindelse med planlægning af kriminalitet. Samtidig har vi set en række meget grove kriminelle handlinger, hvor forbryderne forsøger at forhindre politiet i at udføre deres arbejde, og her kan personlige eller arbejdsmæssige oplysninger om politifolkene sagtens tænkes brugt. Eksempelvis som pressionsmiddel mod betjentene,« udtalte han til Ritzau.

Men også Datatilsynet, den centrale og uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes, er stærkt betænkelig ved sociale hjemmesider som MySpace og Facebook. I december i fjor udtalte direktør i datatilsynet, Janni Christoffersen, således følgende til avisen.dk:

»Det lyder formynderisk at sige, at man helt skal lade være med at bruge disse sider, da de jo er meget populære. Men jeg bruger dem ikke selv, og som borger vil jeg være meget forsigtig med, hvad jeg udleverer på internettet. Det kan nemt misbruges til ting, man ikke havde regnet med.«

Laura svinet til
Laura – X Factor-stjernen, der lod sig hylde af nationen som nr. to i den vildt populære sangkonkurrence på DR-TV – havde således næppe regnet med, at Facebook ville blive misbrugt af hadefulde og umodne mobbegrupper oprettet med det ene formål at latterliggøre hendes udseende, der bl.a. blev sammenlignet med computertrolden Shrek og en hammerhaj. Men selv om grupperne blev forsøgt slettet få timer efter, at de mødte voldsom kritik i flere medier, så lever udsagnene stadig på det evigt fastholdende internet og vil formentlig også gøre det om 20 eller 30 år fra i dag.

Internettet kan forekomme flygtigt, men det husker bedre end 1.000 elefanter. En hurtig google-søgning på »Laura og Hammerhaj« fører os således ind på siden dailyrush.dk, hvor injurielovgivningen og almindelig pli forhindrer os i at vidergive de ekstremt grove ytringer, der optræder her om Lauras udseende.

For Facebooks vedkommende er problemet yderligere, at portalen har gjort det endog særdeles vanskeligt, for ikke at sige praktisk taget umuligt, at slette en allerede oprettet profil med alt, hvad dertil hører. Det er nemlig ikke muligt med et klik eller to at bringe ens profil til ophør. I stedet skal man møjsommeligt slette alle tidligere indtastninger, men selv derefter bevarer Facebook en kopi af ens gamle profil på deres servere – i fald man skulle beslutte sig for at genoprette den på et senere tidspunkt.

Alt dette er især yngre netbrugere imidlertid ikke klar over, og det er i stigende omfang dem, der opretter profiler på nettets sociale mødesteder. Selv om langt de fleste online-fællesskaber, herunder Facebook, har en nedre aldersgrænse på 13-14 år, så viser en splinterny undersøgelse, at en fjerdedel af alle britiske børn i alderen 8-11 år har en profil på et social netværk. Yderligere har næsten halvdelen af dem en »åben« profil, altså en profil der kan ses af alle og enhver med netadgang, ligesom den gennemsnitlige britiske teenager har 16 online-venner, som de aldrig har mødt fysisk. Det vil sige, at der er en udpræget risiko for, at flere af disse ikke er dem, de giver sig ud for at være, men meget vel kan være voksne med f.eks. pædofile tilbøjeligheder.

Danmarks største online fællesskab er trods Facebooks succes formentlig fortsat ungdomssitet arto.dk, der ifølge eget udsagn har over en halv million brugere fra 12-års alderen og op. Men Facebook er hastigt på vej op, og det amerikanske sites vindertræk bliver formentlig den forventede snarlige lancering af deres portal på dansk.

Alt kommer ud
I den forbindelse må man være klar over, at Facebooks grundfilosofi synes at være, at man ønsker at dele alt med alle. Det kom meget håndfast til udtryk, da Facebook i november i fjor lancerede annonceringssystemet Beacon. Det går lidt forenklet ud på, at hvis man køber en vare over internettet, og i den forbindelse opgiver sin e-mailadresse (og dermed sit logon til Facebook), risikerer man i samme åndedrag – hvis man ikke læser alt det med småt – at give alle sine Facebook-venner besked om, hvad man har købt og hvor.

Med andre ord: Du køber i al hemmelighed et seksuelt hjælpemiddel, f.eks. en vibrator, over nettet, og få sekunder efter får alle dine cybervenner besked om, hvad du har foretaget dig. Du er blevet en omvandrende reklamesøjle for dine kommercielle handlinger på nettet.

Systemet blev næsten øjeblikkeligt mødt af harmdirrende kritik fra brugere, der følte, at Facebook og deres samarbejdspartnere overtræder grænserne for privatlivets fred. Det førte da også til, at den unge milliardær Mark Zuckerberg måtte gå ud med en offentlig undskyldning, men det viser om noget, at de fleste sociale mødesteder på nettet har andre formål end blot og bare at række en venskabelig hånd ud i det digitale univers.

Internettet er i en rivende udvikling. I dag er det fortsat overvejende domineret af tekst og fotos. Men med de levende billeders hastige indtog på nettet er det formentlig bare et spørgsmål om måneder eller få år, før Facebook og deres ligesindede bliver opkoblingssteder for direkte streaming af video fra alverdens stuer og teenageværelser.

Om få år kan vi hver især blive vores egen TV-station, og så kan vi for alvor begynde at tage diskussionen om etik, privatliv og almindelig god opførsel på internettet.