5. marts 2010, 21:34

Cordoba: Lene Espersen har ikke fralagt sig sin velkendte bramfri facon, selv om hun er blevet chef for diplomatiet. På sin første udlandsrejse i det nye job havde hun fredag medbragt en samling særdeles ramsaltede bemærkninger om den Europæiske Unions hastigt dalende indflydelse.

Rejsen går til EUs spanske formandsland, hvor hendes 26 udenrigsministerkolleger i Cordoba vil møde en ny pige i klassen, som højlydt udtrykker bekymring for, at det europæiske kontinent er ved at blive løbet over ende af Kina, USA og de øvrige asiatiske kraftcentre.

»Vi er alt for dårlige til at samarbejde og for dårlige til at tale med en stemme udadtil. Det udnytter alle andre lande i verden omkring os. De udnytter vores interne uenigheder, og det betyder, at Europa mange gange taber frem for at vinde, både når det gælder arbejdspladser og vigtige værdipolitiske områder og kampen for frihedsrettigheder,« siger Lene Espersen.

Du bruger ret stærke ord. Er EU efter din opfattelse på vej til at blive en politisk dværg?

»Ja, det er meget, meget ubehageligt. Den opfattelse, jeg har af Europas position, er, at alle taler om G2. Det er sådan et globalt verdensbillede, hvor Kina og USA spiller hovedrollerne, og hvor man simpelthen glemmer Europa«.

Hendes budskab på det uformelle udenrigsministermøde er derfor at give fuld opbakning til den fælles europæiske udenrigstjeneste, som de europæiske stormagter på vanlig EU-maner har brugt de seneste uger på at skændes om i korridorerne. Bl.a. har Tyskland og Frankrig brokket sig over, at EUs britiske udenrigschef Catherine Ashton har ansat for mange britiske diplomater.

»Min tilgang er at give Ashton en meget helhjertet opbakning til at få sat den proces i gang. Tiden er ikke til at kritisere nogen. Det vigtige er, at vi får sendt et stærkt signal fra Cordoba om, at vi bakker op om Ashton og den fælles udenrigstjeneste. Og at der kommer konkrete forslag til, hvordan det skal gøres i praksis.«

Men det indebærer jo også, at Danmark skal afgive suverænitet. Er du parat til det?

»Det er jo ikke at afgive suverænitet at sige, at det, vi i forvejen mener, det mener vi sammen med 26 andre lande. Det giver rigtig god mening.«

Men i den vel nok største sag i sidste årti, Irak-krigen, mente Danmark jo noget andet end Tyskland og Frankrig. I sådan et tilfælde ville EU jo ikke kunne blive enige?

»Nej, det er selvfølgelig klart. Irak-sagen er jo et rigtig godt eksempel på, at man har talt forbi hinanden i mange år. Det afgørende er, at vi bliver bedre til at finde fælles fodslag. I realiteten er man enten endt med at være uenige, og så har EU stået fuldstændigt forpjusket og afklædt tilbage. Eller også, hvis man har kunnet nå til enighed, har det været med den laveste fællesnævner, så vi faktisk ikke rigtig har haft nogen indflydelse.«

Uskarp holdning

Sammen med sin tyske kollega Guido Westerwelle har Espersen på udenrigsministermødet opfordret til, at EU skal spille en ledende rolle i den internationale debat om menneskerettigheder og demokratiske værdier. Espersen nævner den langvarige diplomatiske fejde om FNs Durban II-konference i 2009 som et eksempel på, at EUs holdning stod alt for uskarpt.

»I stedet for at vente på, at OIC og andre kommer med mere eller mindre vanvittige forslag, der handler om at begrænse ytringsfriheden, så skal vi da være på banen og komme med vores forslag, som de andre må reagere på.«

Det er ikke mindst på det handelspolitiske område, at den nye udenrigsminister vil lægge fornyede kræfter. Hun betragter sig selv som »vækst-ambassadør« og vil bruge kræfter på at forbedre danske eksportvirksomheders muligheder i Brasilien, Sydafrika og Asien.

Og så forsikrer hun, at Mellemøsten ikke er glemt, selv om det ikke står helt så centralt som hos forgængeren Per Stig Møller.

»Mellemøsten betyder fortsat meget for mig og for Danmark. I Cordoba fremlægger jeg et dansk forslag, som Per Stig har været med til at fremme, om at opbygge institutioner i det palæstinensiske område,« siger Lene Espersen.