10. februar 2010, 09:11

Han forstår godt, at en enlig kvinde kan have behov for at købe en »baggrund« og en »historie« sammen med det noget uromantiske sædstrå, når hun har besluttet at lade sig inseminere med donorsæd. Men Etisk Råds formand, Peder Agger, synes alligevel, at udviklingen - igen - har overhalet lovgivningen og skabt behov for en opstramning:

»Jeg fortænker ikke kvinder i at gå den vej, hvis de ikke kan finde en passende mand til deres barn. Men det indebærer for mig at se en tingsliggørelse af barnet. Barnets egenskaber bliver et projekt, som går ud over den glæde, som barnet er i sig selv. Fordi barnet også bliver et middel til at opnå noget andet, og det bryder jeg mig ikke om,« siger han. Agger kalder det et tegn på en »helt overdreven tro« på genetikken, at en donor med evner for klaverspil eller fodbold fører til samme karakteristika i barnet.

Frygten for »tingsliggørelsen« får Peder Agger til at efterlyse en grænsedragning i dansk lov. Han mener, at højde, drøjde og hår- og øjenfarve må være oplysninger nok:

»Det, der foregår nu, tyder på, at intentionerne med loven omgås. Ifølge dansk lovgivning må lægen kun lægge vægt på oplysninger om sæddonorens hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt ved valg af sæd, men loven gælder kun for læger. Jeg er godt klar over, at hvis vi i Danmark trækker en streg i sandet nu, kan danske kvinder bare tage til udlandet. Men vi må bide tænderne sammen og gøre det, som vi finder rigtigst. Og selv om jeg formentlig ville gøre det samme selv, hvis jeg var en enlig kvinde, bryder jeg mig ikke om den genstandsgørelse af formeringen, som det er, når man slår op i et donorkatalog og vælger den mest interessante far,« siger Peder Agger.

Enlige mødre i fremmarch

Udviklingen inden for insemination har været i rasende fart, siden en ny lov om kunstig befrugtning trådte i kraft den 1. januar 2007. Her fik enlige og lesbiske kvinder ret til fertilitetsbehandling på lige fod med gifte par. Loven blev lavet for at ligestille lesbiske med heteroseksuelle par, men mod forventning er det i høj grad de enlige karrierekvinder, der er strømmet til for at blive befrugtet. Direktør Ole Schou fra den danske sædbank Cryos anslår, at det nu er 30 pct. af donorsæden, der går til enlige kvinder uden mand men med tikkende biologisk ur. I New York, hvor Cryos International har en afdeling, er det over 50 pct.

Ole Schou afviser, at der er behov for eller plads til begrænsende lovgivning:

»Det er en oldnordisk måde at se det på og i høj grad en autoritativ holdning over for indbyggerne og deres individuelle ønsker. De kvinder, der efterspørger det her, er jo ikke syge; det drejer sig ikke om hospitalsbehandling. De foretager derimod et valg og et fravalg, som de også ville gøre ude i den naturlige verden, hvor man jo heller ikke hopper på lagnerne med den første den bedste, når man skal formere sig. De lader sig ikke bremse nu; det løb er kørt,« siger Ole Schou.

Han er slet ikke etisk bekymret. At kvinderne vælger at få børn alene er en konsekvens af, at samfundet er indrettet, så (karriere-)kvinder først har overskud til børn, når de biologisk set er klar til at blive bedstemødre. Derfor må man også respektere individets valg, mener han. Al erfaring siger desuden, at kunderne hos sædbanken vælger med fornuft:

»Sagen er, at kvinderne vælger én, der ligner dem selv, såvel i udseende som uddannelsesniveau og værdier,« siger Ole Schou.

På de offentlige klinikker, hvor kvinder får fertilitetsbehandlingen betalt, kan man i dag kun få sparsomme oplysninger om donoren.