28. maj 2009, 21:34 – opdateret 28. maj 2009, 22:49

»Det ville være underligt, hvis afstemningen om en ny tronfølgerlov ender med et nej, når man tænker på, hvem der har regeret Danmark i de sidste 37 år. Jeg ved ikke, om man vil kunne kalde det en desavourering af dronning Margrethe, men et nej ville være opsigtsvækkende, når man tænker på hendes fantastiske virke.«

Sådan siger Jon Bloch Skipper, der er historiker med speciale i kongehuset, i anledning af den undersøgelse, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende. Den viser, at der kun er et yderst spinkelt ja for at indføre ligestilling i tronfølgeloven, så mænd og kvinder har lige ret til tronen.

Vil skade kongehuset
Jon Bloch Skipper siger, at det vil skade kongehusets status, hvis afstemningen den 7. juni ender med et nej.

»Et flertal af danskerne går ind for ligestilling, og det vil være et problem, hvis tronfølgeloven ikke bliver ændret. Så vil man have et kongehus, der ikke er i takt med tiden. Hvis det bliver et nej, så vil der gå en rum tid, før spørgsmålet igen bliver bragt op. Sidst, vi stemte om tronfølgeloven, var i 1953 og før det, var det i 1853.«

Jon Bloch Skipper forklarer det spinkle flertal med, at vælgerne tror, at alle de andre stemmer, og så behøver de ikke selv at interessere sig for sagen.

»Det er kun de færreste, der er imod ligestilling, som er officiel dansk politik understøttet af love og nævn. Flertallet af moderne danskere betragter ligestilling som en så fast forankret del af vores liv, at man tager det for givet, og så tænker folk måske, hvorfor skal jeg gå ned og stemme, når alle andre jo alligevel stemmer ja? En anden årsag til et nej kunne være, at afstemningen er lagt sammen med EU-valget, som mange synes er uvedkommende,« siger Kim Skipper Bloch.

Hvad sker der, hvis det bliver et nej til en ny tronfølgelov?

»Der sker ikke noget som sådan. Der er en arvefølge i kongehuset, som er gældende. Vi har en kronprins, og efter ham får vi en konge til, fordi han har en søn. Men på længere sigt kan det blive et problem for kongehuset, fordi det uden ligestilling i tronfølgen ikke forankres i tiden. Ligestilling er en så grundlæggende ting i moderne menneskers bevidsthed, at det vil være et problem for kongehuset, hvis det ikke er i takt med tidens krav. Så vil kongehuset blive opfattet som en forældet institution.«

Er der fortilfælde, hvor man har villet ændre den lovgivning, som definerer kongehusets rolle?

»I 1953 ændrede man efter folkeafstemning tronfølgeloven. Man havde en gammel lov fra 1853, som sagde at kun mænd kunne arve tronen. Det var et spørgsmål, om det skulle være arveprins Knud eller prinsesse Margrethe, der overtog tronen. Efter afstemningen indførte man så betinget kvindelig arvefølge. Det er den lov, vi har nu. Loven siger, at kvinder kan arve tronen, men mænd har fortrinsret. Det ønsker man nu at ændre til, at alle har ligeret uanset køn. Den førstefødte arver tronen uanset køn. I 1953 stemte ca. 45 pct. af de stemmeberettigede for.«

Hvordan er reglerne om ligestilling i andre monarkier?

»I Sverige, Norge, Holland og Belgien har kongehusene fuld ligestilling mellem kønnene efter omtrent de samme regler, som vi skal stemme om. Danmark, Spanien, Luxembourg og England har ikke fuld ligestilling.«