15. februar 2008, 18:29 – opdateret 15. februar 2008, 18:38

Samfundets reaktion skal være nultolerance.

Så klar er justitsminister Lene Espersen (K) i talen, når det kommer til de horder af unge ballademagere, der de seneste aftener og nætter har sat biler og containere i brand, kastet molotovcoctails mod politi og brandfolk og skabt utryghed i både hovedstaden og en række andre byer i landet.

Hun understreger, at hele samfundet – også de unges egne kammerater – skal vise deres afstandtagen, hjælpe ordensmagten mest muligt og stå fast på, at det ikke er acceptabelt at udøve hærværk og vold, bare fordi »man er sur«.

Men ministeren erkender, at nultolerancen ikke kan klare det alene – der er behov for en nytænkning i kriminalitetsbekæmpelsen og forebyggelsen – og her handler det i højeste grad om forældrene, fastslår hun.

»Jeg er dybt rystet over, at det også drejer sig om børn ned i 10-12 års-alderen, og jeg spørger mig selv, hvor forældrene er henne. De skal have at vide, at de sidder med hovedansvaret, og der skal være nogle forpligtelser, man som forældre ikke kan undsige sig, til at holde sine børn ude af kriminaltiet,« lyder den løftede pegefinger.

Lene Espersen har nu bedt den Ungdomskriminalitets-kommission, der blev nedsat sidste år, om at komme med forslag til, hvordan forældrene aktivt og konsekvent kan inddrages. Og der skal sættes ind i tidlig alder, allerede når børnene første gang begynder at flirte med kriminalitet.

»Vi må erkende, at mange unge hurtigt bliver meget selvstændige, og det er et problem, hvis forældrene ikke påtager sig en forældrerolle. Forældrene må ikke spille stumme, blinde og døve.«

Synes du forældrene har svigtet?

»Det er der ingen tvivl om. Men problemet er, at forældrene ikke selv føler, at de har svigtet. De føler måske, at de har gjort det, så godt de kan, men det er tydeligt, at de ikke aner, hvad deres børn render rundt og laver,« siger justitsministeren.

Ifølge hende har myndighederne indtil nu lidt af en »berøringsangst« med overfor at tage fat i forældre og hjem, men det skal der laves om på. Forældrene skal i højere grad informeres om, hvad deres unger laver af strafbare ting. Det er nemlig også blevet et problem, at politiet i mange situationer får rollen som opdrager føjet til jobbet som ordensmagt, understreger Lene Espersen.

»Vi ser tendensen, at der bliver flere og flere konflikter, hvor politiet opdrager, mens forældrene melder pas. Så ender man med optrappede og aggressive situationer, hvor de unge nærmest føler sig forfulgt af politimyndigheden,« forklarer hun.

Fra de unge hører man bl.a., at de føler sig chikaneret af politiet på grund af etnicitet. Hvad siger det dig?

»Det mener jeg ikke er tilfældet. Jeg er ikke i tvivl om, at nogen kan føle det på den måde, men man bliver nødt til at acceptere, at politiet er de steder, hvor der er ballade. Hvor der er overtrædelse af knivforbud og andre uroligheder. Problemet er så, at nogle af dem, der skaber problemerne, desværre har anden etnisk baggrund end dansk.«

Igen opfordrer Lene Espersen de unges forældre til at tage ansvar for at afdramatisere situationen.

»Det må ikke blive dem og os, og jeg tror, det kan undgås, hvis forældrene forklarer deres børn, at det ikke handler om, at politiet er efter dem, eller at politiet er racistiske og er ude efter bestemte etniske grupper,« understreger hun.