19. juli 2010, 12:01

På en skole løber tre lærere hver morgen med 150 børn. Efter løbeturen sørger de tre lærere for, at børnene læser i frilæsningsbøger i 20 minutter.

I den første lektion på en skoledag er der altså kun tre lærere til 150 elever. Eller én lærer til 50 elever. Det lyder vildt og som noget, mange forældre vil betakke sig for. Men formanden for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, synes, at det er en rigtig god idé. Den alternative start på dagen frigør nemlig lærerkræfter, så lærerne senere på dagen kan give eleverne intensiv undervisning på et mindre hold, mener hun. Derfor efterlyser forældreformanden lovændringer, så folkeskolerne får langt større frihed til at organisere sig med undervisning i hold, der kan rumme alt fra en enkelt elev til 50-70 elever. »Klasserne skal ikke være den enhed, hvor alt foregår. I stedet kan skolerne etablere sociale fællesskaber, som er rammen om fødselsdage og grillfester osv., men det er ikke afgørende, om der er 20, 30 eller 50 elever i det fællesskab,« siger Benedikte Ask Skotte, der forestiller sig, at de sociale fællesskaber får tilknyttet faste kontakt­lærere for børn og forældre.

Din mening: Skal skoleklasserne afskaffes?  

 Hun ser gerne, at skolerne bliver fri for de nuværende krav i lovgivningen om, at eleverne skal inddeles i klasser med max. 28 elever, og at de i hovedparten af timerne skal undervises i deres klasse i stedet for på hold. I stedet skal eleverne have den egentlige undervisning i skiftende faglige hold - alt efter deres faglige niveau, interesser eller måde at lære på, mener Benedikte Ask Skotte. Holdene kan være meget små eller store - alt efter, hvordan eleverne lærer bedst.

Men risikerer vi ikke bare, at de dyre, små hold bliver sparet væk, og de store hold bliver normen, fordi de er billige?»Der er helt klart en risiko for, at politikerne vil udnytte det til at spare. Men vi må virkelig arbejde for, at vores politikere tænker i læring frem for økonomi,« siger Benedikte Ask Skotte.

.Grafik: Klassekvotienter og elevernes karakterer 

Hun mener dog ikke, at det nødvendigvis vil gå ud over elevernes trivsel at få flere kammerater i »fællesskabet«.

»I en klasse med ti piger og tre drenge er det sociale fællesskab til at føle på. Det er mildest talt umuligt. Til gengæld er der nogle børn, der blomstrer og boltrer sig socialt i en klasse med 15 piger og 15 drenge,« siger Benedikte Ask Skotte.

Debat om klassestørrelse

Benedikte Ask Skotte kommer med sit udspil på baggrund af drøftelser i Skole og Forældre, der er organisation for forældrene i skolebestyrelserne (det tidligere Skole og Samfund), men hun understreger, at tankerne endnu ikke er omsat til en vedtaget politik i foreningen.Klasse- og skolestørrelser diskuteres ivrigt i disse år, fordi kommunerne har nedlagt eller sammenlagt en lang række små skoler. Det giver en højere klassekvotient og dermed en bedre økonomi. Men forskerne er uenige om, hvorvidt klassestørrelsen har effekt på elevernes læring. Forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) offentliggjorde i 2007 resultater af en undersøgelse af franskundervisningen i folkeskolen, der viste, at små klasser er bedst for indlæringen.

Læs også: Forældre vil af med skoleklassser

Hver gang klassestørrelsen reduceres med én elev, forbedres karaktergennemsnittet med 0,05 point, viste undersøgelsen, der nu er blevet offentliggjort i tidsskriftet The Economic Journal. Franskholdene er dog typisk mindre end almindelige skoleklasser - gennemsnittet i undersøgelsen lå på ca 12 elever - men Eskil Heinesen mener, at effekten vil være der uanset klassestørrelse.

»Der er ikke en nedre grænse for en god klassestørrelse. Det vil f.eks. være en fordel for eleverne at sænke klassestørrelsen til 14 frem for at holde den på 18 elever pr. klasse,« siger Eskil Heinesen.

Han er nu ved at undersøge klassestørrelsens effekt på elevernes karakterer i dansk, matematik, engelsk og tysk.