Klinikchef ved brystkirurgisk afdeling på Rigshospitalet er stolt af, at afdelingen behandler flere patienter end nogensinde. Prisen har været budgetoverskridelser, men det er en god handel, mener han.
21. marts 2010, 22:30
Tal fra Danske Regioner viser, at sygehusene har oplevet en aktivitetsvækst i løbet af 2009, og at væksten har været massiv inden for kræftområdet. Blandt andet er antallet af personer, der behandles for kræft steget med ti procent, og antallet af strålebehandlinger er steget med 17 procent. Men i 2010 skal sparekniven slibes, og det har for Niels Kroman betydet, at han i begyndelsen af måneden måtte fyre to sygeplejersker og undlade at genbesætte en sekretær- og en lægestilling. Niels Kroman afviser, at man kan optimere behandlingen uden flere hænder og penge til det øgede antal behandlinger, men vil forsøge at opretholde aktiviteten uden at gå på kompromis med kvaliteten. »Hvis jeg bliver presset sådan, at jeg ikke kan nå at behandle flere patienter til de nuværende kvalitetskrav, vi stiller, så bliver der behandlet færre patienter.«
Hun har stadig jod på halsen og et drop i venstre hånd. Højre bryst er reduceret med en fjerdedel, siden hun lagde sig på operationsbordet på Rigshospitalet om morgenen. Hendes mand og deres to børn har fulgt hende hele dagen og er kommet med blomsterbuketter, muffins og opmuntrende ord. Det er blot 23 dage siden, 52-årige Marianne opdagede forandringer i brystet og tog til sin praktiserende læge med bekymringen. En lille uge senere, under familiens skiferie i Sverige, fik hun det frygtede svar på den biopsi, hun fik foretaget på Privathospitalet Hamlet; Det var en kræftknude, hun havde mærket i brystet. »Jeg var parat til at tage hjem med flyveren fra Sverige og blive opereret den næste dag. Man bliver simpelthen så bange,« siger Marianne, mens gråden sætter sig i stemmen og i krogen af de brune øjne.
»Det er fuldstændig vanvittigt, at man overhovedet snakker ventetider med sådan en alvorlig sygdom.«
At betale eller at vente
Derfor måtte Marianne og hendes mand tage en af de vigtigste beslutninger i deres liv: Ville de betale 60.000 kroner for at sikre Marianne et hurtigt behandlingsforløb på privathospitalet, eller ville de satse på den offentlige behandlingsgaranti på 14 dage, som mange hospitaler ikke kan indfri? På Herlev Hospital lagde de kortene på bordet og fortalte hende, at de ikke kunne leve op til garantien, men at hun til gengæld kunne blive opereret på Rigshospitalet d. 19.marts. »Det betød alt,« siger Marianne.
Pengene givet godt ud
Klinikchef ved brystkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, Niels Kroman, er stolt af, at man har kunnet tilbyde Marianne et hurtigt behandlingsforløb inden for behandlingsgarantien. Det har dog krævet både overarbejde og overskridelse af budgetterne at nå dertil, fortæller han. Overskridelsen har dog været godt givet ud, mener han. »Vi var budgetteret til at skulle behandle patienter for, hvad der svarer til en værdi af 35 millioner kroner. Men vi har behandlet patienter for en værdi af 42.477.000,« fortæller Niels Kroman.
Afdelingen har dermed behandlet flere patienter, end man har fået penge til - for en samlet merværdi på 7,5 millioner.
»Det har betydet, at vi har overskredet driftsbudgettet med 800.000 kroner, men det synes jeg faktisk er en rigtig god handel,« siger Niels Kroman, der samtidig fortæller, at man har nedbragt liggetiden fra 3,5 dag til 1,2 dag.
I 2008 behandlede afdelingen i alt 935 patienter. Sidste år var tallet steget til 1.331 patienter, og den positive behandlingskurve er fortsat ind i de tre første måneder af 2010. Ifølge Niels Kroman skal liggetiden og »patientværdien« på de 42,5 millioner dog tages med det forbehold, at flere kvinder opdager kræften på et tidligere stadie. Det betyder, at de er blevet hurtigere og billigere at behandle, uden at man i udregningerne har gjort den enkelte patient »billigere«. Men det forklarer kun en mindre del af meraktiviteten, mener han.
Generel tendens
Tal fra Danske Regioner viser, at sygehusene har oplevet en aktivitetsvækst i løbet af 2009, og at væksten har været massiv inden for kræftområdet. Blandt andet er antallet af personer, der behandles for kræft steget med ti procent, og antallet af strålebehandlinger er steget med 17 procent. Men i 2010 skal sparekniven slibes, og det har for Niels Kroman betydet, at han i begyndelsen af måneden måtte fyre to sygeplejersker og undlade at genbesætte en sekretær- og en lægestilling. Niels Kroman afviser, at man kan optimere behandlingen uden flere hænder og penge til det øgede antal behandlinger, men vil forsøge at opretholde aktiviteten uden at gå på kompromis med kvaliteten. »Hvis jeg bliver presset sådan, at jeg ikke kan nå at behandle flere patienter til de nuværende kvalitetskrav, vi stiller, så bliver der behandlet færre patienter.«
Marianne har ikke ønsket at få sit efternavn i avisen.
