9. februar 2010, 16:58

Fokus på elevens alsidige udvikling, altså f.eks. en elevs selvstændighed, samarbejdsevne og kreativitet, skal styrkes. Det mener Skolerådet, der i dag offentliggør sin årlige beretning.

Rådet mener, at regeringens målsætning om bedre faglige resultater i folkeskolen må suppleres af et mere målrettet arbejde med elevernes alsidige udvikling, der lige som faglige kundskaber er en del af folkeskolens formålsparagraf.

Derfor skal der indføres faglige mål for elevernes alsidige udvikling i 3., 6., og 8. klasse, og på samme trin skal eleverne udarbejde projektopgaver.

- Vi bør konkretisere alle de ting, der indgår i elevernes alsidige udvikling. Det kan være elevens evne til at indgå i samarbejde som leder eller menig, og elevens evne til at tage stilling og løse opgaver, der udfordrer kreativiteten. Man kan også se på, om eleven tør stille sig op og indtage et standpunkt, som klassens populæreste dreng ikke er enig i. Allerede i 3. klasse kunne man godt give en bedømmelse af, hvordan eleven har præsteret i både processen og produktet i en projektopgave, mener Skolerådets formand Jørgen Søndergaard.

Ingen favorisering

En nylig undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste, at skolernes arbejde med elevernes alsidige udvikling er for tilfældig, og at lærerne er i tvivl om, hvad det handler om.

- Det skal man gøre noget ved. Vi skal hjælpe lærere og skoleledere med vejledning, så de mere systematisk kan arbejde med elevernes alsidige udvikling, siger Jørgen Søndergaard.

I projektopgaven i 9. klasse arbejder eleverne nu enkeltvis eller i grupper om et fælles projekt i fem dage. Opgaven afsluttes med en karakter og en udtalelse, men er ikke en prøve. Netop den tværfaglige projektarbejdsform er blevet beskyldt for at favorisere elever fra veluddannede hjem, som bl.a. får hjælp hjemmefra. Men Jørgen Søndergaard er ikke bekymret for, at projektopgaver i 3. klasse skal få social slagside.

- Det kommer meget an på, hvordan man organiserer det. Risikoen er stor, hvis man laver projektforløb som individuelle solopræstationer, men det vil ikke være et problem, hvis projektforløbene foregår i hold. Vi kan ikke forhindre mor og far i at hjælpe, men vi kan sikre os, at det ikke bliver afgørende ved at fokusere på, at lærerne skal vurdere, hvordan børnene samarbejder i skolen, siger Jørgen Søndergaard.

- Kommer vi så ikke ud i, at skolen skal bedømme elevens personlighed og ikke bare elevens faglige præstationer?

- Det er relevant, at skolerne bedømmer elevernes sociale kompetencer, og mange skoler gør det allerede i elevplanerne. De skal selvfølgelig have respekt for, at elever er forskellige personligheder. Men hvis skolen konstaterer, at et barn har svært ved at tage selvstændig stilling, må skolen i sit arbejde forsøge at hjælpe barnet til at tage stilling selv. Det er et svigt, hvis skolen ikke gør det.

Kritik fra lærerne

Undervisningsminister Bertel Haarder byder forslaget fra Skolerådet velkomment, men forslaget skal prøves af i praksis, inden det ophøjes til lov.

- Jeg er betænkelig ved at skrive flere paragraffer i skoleloven, så jeg håber, at det her er noget, der kan overbevise ved eksemplets kraft. Det skal ikke trækkes ned over hovedet på lærere, der synes, de har nogle bedre løsninger, siger ministeren.

Danmarks Lærerforening er de lidt mere skeptiske over for forslaget.

- Vi synes, at det er en god ide at arbejde mere projekt- og procesorienteret i vores evaluering af eleverne, fordi projektopgaven jo i høj grad er en mulighed for at evaluere elevernes arbejdsmetoder. Men man skal passe på med at dele det op, så vi udelukkende fokuserer på at evaluere elevernes alsidige udvikling under projektopgaven og glemmer de faglige kundskaber og færdigheder. De er ikke hinandens modsætninger, men hænger sammen, siger Dorte Lange, formand for skole og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.