15. februar 2008, 19:33 – opdateret 15. februar 2008, 21:23

Det er unødvendigt og i værste fald et regulært selvmål i kampen for demokrati, fred og frihed, når Danmark nægter at lade terrormistænkte få deres sag prøvet ved en dommer.

Det mener fem eksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik, der opfordrer politikerne til at genoverveje de terrorlove, der blev vedtaget efter angrebet på World Trade Center i 2001.

»Terrorpakken blev vedtaget i 2002, hvor der stadig var en panikstemning efter 11. september, og man lod den her »war-on-terror« smitte af på retsplejen. Den seneste sag, hvor to mænd står til udvisning uden at blive stillet for en uafhængig dommer, er et drastisk skridt efter danske normer,« siger professor ved Københavns Universitet, Poul Villaume, der særligt har forsket i sikkerhedspolitikken under Den Kolde Krig:

»Efter min mening bør der være mulighed for, at et uafhængigt, sikkerhedsclearet dommerpanel kan vurdere disse sager, for ellers er vi altså ude på en glidebane med retning mod noget, der minder om politistatsagtige former,« siger han.

Både Villaume og sikkerhedsforsker Mikkel Vedby Rasmussen fra Dansk Institut for Militære Studier mener, at der sagtens kan føres en effektiv anti-terrorkamp, uden at det går så drastisk udover borgerne retssikkerhed.

»Man kan godt bekæmpe terrorister, uden at man svækker vores andres rettigheder, men det kræver at man lige tænker sig om to gange. Mange af de ting, man har gennemført, virker relativt fornuftige, når det handler om at administrere vores alle sammens sikkerhed i en globaliseret verden, men man har været fantasiløse med hensyn til at udvikle nye måder, hvorpå man kunne tilgodese borgernes rettigheder,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, der ikke alene opfordrer til at genoverveje de administrative udvisninger, men en række paragraffer.

»Det er f.eks. fint nok, at min internetudbyder gemmer mine mails, fordi det kan være med til at opklare nogle forbrydelser, men så må der på den anden side også være nogle mekanismer, der sikrer, at internetudbyderne ikke bruger oplysningerne til alt muligt andet, og at de bliver slettet på den rigtige måde, og at jeg kan få indsigt i, hvem der har adgang til dem,« siger han.

Love giver moralsk bagslag
Og vil man ikke revurdere terrorlovene af hensyn til retssikkerheden, så bør man gøre det af strategiske hensyn, mener lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab og tidligere leder af afdelingen for Konflikt og Sikkerhedsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Peter Viggo Jakobsen.

»Man har i forbindelse med andre konflikter erfaret på den hårde måde, at jo mere man giver modstanderen mulighed for at pege på dobbeltstandarder, jo sværere bliver det at få det moralske overtag, som det langt hen ad vejen også handler om. Ud fra et strategisk perspektiv er det lidt af et selvmål, at man ikke sørger for, at de her folk kan komme for en dommer, på samme måde som sagerne om USAs handlinger i Abu Ghraib og på Guantanamo har været skadelige i det lange løb,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Det kan tilmed være skadeligt i forhold til danskernes eget syn på de statslige institutioner, mener seniorforsker i sikkerhedspolitik ved DIIS, Lars Erslev Andersen:

»Når man administrativt udviser folk, uden at nogle instanser – udover ministre – har været inde over, kan der sås tvivl om statens institutioner. Og det er ikke godt for demokratiet.«

Et flertal i Folketinget står indtil videre fast på de gældende regler, selvom både Venstrefolk og Socialdemokrater de seneste dage har trodset partilinjen og efterspurgt bedre kontrol med PET, men regeringens politik er i strid modvind.

Selv den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, lagde i følge Ritzau i går afstand til de vidtgående regler.

»Af hensyn til PET, det danske samfund, ministre og terrorbekæmpelsen, så synes jeg faktisk, at vi vil være tjent med en eller anden form for domstolskontrol i forhold til de administrative udvisninger.«