2. september 2008, 21:14 – opdateret 2. september 2008, 22:09

Hvis man får afslag på at bygge en garage, fordi den er for høj, har man som borger krav på at vide, hvad der så skal til for at få tilladelse. På samme måde har man krav på at få at vide, hvilke kriterier man skal leve op til, hvis man får afvist en ansøgning om familiesammenføring, fordi man har opholdt sig og arbejdet for kort tid i et andet EU-land:

»Så har myndighederne pligt til at oplyse, kriterier for, hvor lang tid man skal opholde sig i udlandet. At undlade at oplyse hvad retningslinjerne er, vil være et brud på forvaltningsloven,« siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

I en håbløs situation
I et kvartal – siden maj – har Udlændingeservice brugt en tommelfingerregel om, at mindst to ugers arbejde i et andet EU-land kan være nok til, at en dansker kan få sin udenlandske ægtefælle med til Danmark. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skrottede mandag to-ugers reglen, men fastholdt kravet om 10-12 timers ugentlig arbejdstid.

At der nu ikke er en tidsfrist, stiller ifølge eksperter i forvaltningsret både borgere og ansatte i Udlændingeservice i en håbløs situation. Borgerne ved ikke, hvor lang tid, de skal opholde sig i udlandet. Og embedsfolkene kan ikke leve op til forvaltningslovens krav om at begrunde afslag og vedlægge retningslinjer for, hvad der skal til, for at man kan leve op til disse.

»Uden retningslinjer på opholdets varighed er der skabt et kafkask system, hvor man ikke ved, hvad man er oppe imod, og hvad man kan forvente at komme igennem med.

På alle områder, hvor borgere skal have tilladelse fra myndigheder, har de krav på at kende kriterierne for sagsbehandlingen. At undlade at oplyse om det er et brud på forvaltningsloven,« siger Oluf Jørgensen, ekspert i forvaltningsret og afdelingsleder på Danmarks Journalisthøjskole.

Sten Bønsing, lektor og ph.d. i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er enig:

»I sager, hvor der sker afvisninger på grund af et for kort udlandsophold, skal det fremgå, hvor langt opholdet skal være, for at borgeren kan komme igennem med sin ansøgning. Hvis ikke Udlændingeservice angiver retningslinjer for borgerne for udlandsopholdets længde, er det et brud på forvaltningsloven.«

Dårligere stillet
Det er trods utallige opkald til Birthe Rønn Hornbech siden midten af juli ikke lykkedes at få hende til at stille op til et interview. Derfor har det ikke været muligt at få hendes kommentar til eksperternes konklusioner. Men mandag aften sagde hun til TV 2, at »hvis de (borgerne, red.) mener, at de har en ret, så skal de søge, og så får de en konkret vurdering.«

Claus Haagen, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, fastholder dog, at embedsmændene ikke kan vejlede og sagsbehandle helt uden retningslinjer på det punkt.

»I praksis sætter ministeren behandlingen af sager om familiesammenføringer på stand-by, indtil hun har givet Udlændingeservice nye kriterier for længden af et udlandsophold,« siger han og tilføjer:

»Så længe ministeren ikke har erstattet de gamle retningslinjer med nye, er borgerne dårligere stillet, for de aner intet om, hvad der bliver tillagt vægt i Udlændingeservice.«