Regeringen vil satse stort på den kollektive trafik, men ønsker samtidig at forbedre motorvejsnettet. Og det er ikke måden at få danskerne til at skifte bilen ud med toget, vurderer trafikforsker.
4. december 2008, 13:11 – opdateret 4. december 2008, 13:26
Førsteindtrykket fejler ikke noget. I regeringens kommende trafikplan bliver der satset på lyntog, som skal forbinde hovedstadsområdet og Nordjylland, de gamle jernbanesignaler skal udskiftes for 22 mia. og en højhastighedsbane vil se dagens lys mellem København og Ringsted.
Planerne for jernbanenettet virker storslåede, men regeringen har ikke glemt vejene til de danske bilister. Dér, hvor det kan være svært at komme frem om morgenen, skal det blive lettere. Det er dog ikke en særlig god idé at udbygge bl.a. Helsingørmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen, mener trafikforsker og vidensanalytiker ved Dansk Arkitektur Center, Malene Freudendal-Pedersen.
I hvert fald ikke, når regeringen ønsker at få 10-20 procent af de nuværende bilister til at benytte kollektiv trafik.
- Hvorfor skal vi udvide motorvejene, når målet er at få en gruppe af bilisterne væk fra vejene? Det hænger ikke sammen med tanken om at nedbringe privatbilismen. Når man laver mere plads til biler, kommer der flere, siger Malene Freudendal-Pedersen, som har forsket i vores brug af forskellige transportmidler i hverdagen.
Selv om hun synes, at den trafikale projektliste sender tvetydige signaler, ville hun dog slet ikke kunne forestille sig en fremtidsplan uden motorveje.
- Politikere vil jo gerne vælges igen. Og de forestiller sig nok, at bilisterne er bange for at få indskrænket deres kørefrihed, siger Malene Freudendal.
Vi kører alle rundt som vanedyr
Trafikforskeren tror, at danske bilister er mere nuancerede i deres holdninger til den kollektive trafik, men hun erkender også, at der er lang vej endnu, hvis de skal lokkes over i togene.
I forbindelse med sin phd-afhandling ”Mellem frihed og ufrihed”, har Malene Freudendal-Pedersen talt med en række danskere om, hvorfor de foretrækker førersædet i deres bil frem for at sidde i en DSB-kupé.
- Dem, der er vant til at bruge bil, har egentlig ikke noget imod at sidde lidt i kø. De er glade for det mellemrum i dagen, som ventetiden giver, siger hun.
Omvendt er de mennesker, som er inkarnerede togpassagerer, ligeså tolerante i forhold til forsinkelser på skinnerne:
- De synes nu engang, at toget er en god måde at komme på arbejde på. De skal bare tænke på sig selv og har frihed til at sidde at læse. Mange togbrugere og bilister er vanedyr, som ofte fortæller sig selv, at deres løsning er den bedste. Faktum er bare, at bilerne udleder flere farlige partikler og fylder mere i byerne.
Ifølge forskeren burde vi reflektere mere over de konsekvenser vores biler har for folkesundheden og for miljøet. Men ikke alle er lige opmærksomme på forureningen, hvilket en nylig undersøgelse fra analyseburauet Synovate Vildstrup giver et fingerpeg om. 41 procent af undersøgelsens konservative vælgere tror ikke på, at klimaforandringer er menneskeskabte, ifølge Politiken.
De skeptiske begynder ikke at køre mindre i bil, blot fordi regeringen giver dem lækre hurtigtog, mener Malene Freudendal-Pedersen. Hun tror, at guleroden er nødt til at blive suppleret med pisk, hvis den kollektive trafik skal have flere kunder i butikken. Og her kommer vejafgifter ind i billedet som en uundgåelig del af løsningen.
Roadpricing bør tænkes ind i trafikplanen
Malene Freudendal-Pedersen er fortaler for at indføre roadpricing på de danske veje, så det bliver dyrere for danskerne at bruge deres bil.
- I dag er biler for dyre at købe og for billige at køre i. Roadpricing skal gennemføres fra regeringens side, så folk kan se, at det koster mere at tage bilen end toget - især på de længere strækninger, siger hun.
Roadpricing mangler for øjeblikket blandt punkterne på regeringens plan. Både V og K er på det seneste blevet mere åbne i forhold til afgiftstypen, men DF har foreløbig afvist muligheden.
Blandt visionerne savner trafikforsker Malene Freudendal-Pedersen desuden friske bycykler til københavnerne, som de har lyst til at bruge og et sikrere net af cykelstier, så forældre tør sende deres børn alene af sted til skole. Og hvorfor begrænser planerne om en letbane sig til strækningen mellem Lundtofte og Ishøj? Når det kommer til stykket, efterspørger hun et oplæg med højere til loftet:
- Trafikplanen er et godt signal at sende, men de fleste forslag har ligget længe på tegnebrættet. Der er ingen tvivl om, at regeringen har været for sløv i optrækket.



































