20. januar 2010, 22:30

Hvis unge mellem 12 og 18 år indrømmer kriminelle handlinger som tyveri og hærværk, slipper de for en tur i byretten med tilhørende plettet straffeattest. Sådan lyder tilbuddet fra S-SF, som i stedet vil idømme de unge sociale sanktioner ved særlige ungdomsdomstole. Men den gulerod kan betyde, at uskyldige unge bliver dømt, advarer juraprofessor og formand for det Kriminalpræventive råd, Eva Smith.

»Jeg bryder mig ikke om en ordning, hvor man slipper billigere, bare fordi man indrømmer en forbrydelse. Det kan få de unge til at indrømme ting, som de slet ikke har gjort af frygt for, at hvis de ikke indrømmer, så risikerer en dom i det almindelige retssystem. Det er en rigtig dårlig idé,« siger hun.

Den holdning deler formand for Børnesagens Fællesråd, Geert Jørgensen, der er direktør for Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud samt medlem af regeringens Ungdomskommissionen. Problemet med en aldersgrænse ned til 12 år er desuden, at børn i en alt for tidlig alder bliver brændemærket som kriminelle, mener han.

»Dermed bliver de i højere grad en del af det kriminelle miljø og kommer lettere til at hænge fast i kriminaliteten,« siger Geert Jørgensen og tilføjer, at »12-13-årige som hærger gaderne, selvfølgelig skal stilles til ansvar og mødes med konsekvenser«. »Men det er bedre, at det sker i form af et styrket SSP-samarbejde. Når politiet fanger en ung bølle i nattelivet, skal de underrette kommunen med det samme, og så skal kommunen derefter forpligtes til at gøre noget ved det.«

Konsekvens

Eva Smith afviser fuldstændig Mette Frederiksens (S) udlægning af, at S og SF nu tager et opgør med VKOs retspolitik, når de via deres forslag om ungdomsdomstole vil uddele sanktioner til børn helt ned til 12 år.

»Jeg synes, at det er vanvid. Vi har at gøre med børn. Det er jo ikke den måde, vi opdrager vores egne børn på. Hvis de gør noget forkert, sætter vi os ned og snakker med dem om, hvorfor det er forkert i stedet for at uddele sanktioner til højre og venstre,« siger Eva Smith.

Men er det ikke vigtigt, at en 12-årig også mærker, at der er en konsekvens ved at begå noget kriminelt?

»Jeg mener ikke, at der altid skal være en konsekvens, når et barn laver noget skidt. Det vigtige er derimod, at barnet forstår, hvorfor det er forkert og holder op med at gøre det en anden gang.«

Mener du, at det er tilstrækkeligt at snakke med barnet, hvis det begår groft hærværk?

»Det afhænger vel af det enkelte barn. Det kan da godt være, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at gå hårdere til værks. Det kan også være, at barnet i stedet for at vaske ambulancer i tre måneder, som Mette Frederiksen foreslår, ville være bedre, hvis barnet kom væk fra de forældre, som ikke formår at opdrage barnet ordentligt,« siger hun.

Da regeringen i efteråret lancerede en pakke mod ungdomskriminalitet, blev den kriminelle lavalder sænket til 14 år. Den ønsker S-SF op på 15 år igen, og det er da altid noget, mener Eva Smith. Regeringen spillede samtidig ud med etablering af særlige ungedommere ved byretterne, der skal behandle sager med unge under 18 år.