Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ekspert: Nye trusler er alvorlige

Danmark blev også truet før bombeangrebet mod den danske ambassade i Pakistan i juni. Så de nye trusler skal tages meget alvorligt, mener terrorekspert.

Al-Qaeda har slået til mod Danmark før, så truslerne om flere terrorangreb mod Danmark bør tages temmelig alvorligt.

Det vurderer terrorekspert Lars Erslev Andersen, Syddansk Universitet, efter at det internationale terrornetværk i en ny video advarer om flere angreb som hævn for Danmarks fornærmelse af islam.

- Al-Qaeda har tidligere fremsat trusler mod danske mål med begrundelse i Muhammed-tegningerne, og det resulterede jo i bombeangreb mod den danske ambassade i Pakistan. Så vi skal tage denne nye trussel meget alvorligt, siger Lars Erslev Andersen.

Videoen er endvidere produceret af al-Qaedas medieselskab al-Sahab, som har en høj status blandt terrorsympatisører.

/ritzau/