8. februar 2010, 22:30

Der er for mange forældre, der ikke formår at sætte grænser. Sådan lyder den kontante udmelding fra professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund, der dermed erklærer sig enig med et flertal af de 269 folkeskolelærere, som i en rundspørge foretaget af Berlingske Research svarer, at uro i timerne skyldes dårlig opdragelse. 70 procent mener, at eleverne er urolige, fordi de ikke er opdraget godt nok hjemmefra.

»Mange af forældrene kender ikke ordet nej,« siger Niels Egelund.

Ifølge ham er udviklingen eskaleret siden begyndelsen af 1990erne og har i dag nået et helt uacceptabelt højt niveau. Forklaringen er, at de forældre, der selv oplevede en anti-autoritær opdragelse, nu har fået børn i skolen. At flere børn vokser op i skilsmissefamilier kan også have betydning, påpeger han.

»Forældrene skal blive bedre til at markere over for deres børn, at i skolen er der krav, som skal følges. Eleverne skal vide, at de ikke bare kan gøre som derhjemme,« siger Niels Egelund.

En anden forklaring er, at folkeskolen har overtaget en lang række opgaver fra forældrene, mener Anders Balle, formand for Skolelederne.

»Over en årrække er hele den socialpædagogiske opdragelse af eleverne kommet til at fylde mere og mere,« siger han.

Uro i klassen

Med den nuværende folkeskolelov fra 1992 er der kommet fokus på det enkelte barn. Lærerne skal - som det hedder - tage udgangspunkt i hvert enkelt barn.

»Dermed er det blevet væsentligt mere synligt for lærerne, om børnene har fået en god eller dårlig opdragelse,« siger Anders Balle.

International forskning viser, at den mest effektive måde at forbedre indlæringen i folkeskolen er ved at fjerne uro i klasserne. Problemet er, at det er pokkers svært.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil i samarbejde med folkeskolerne nu udarbejde et katalog over skolernes handlemuligheder, når elever overtræder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller almindelige normer for god opførsel. I samme tråd foreslår Niels Egelund blandt andet helt klare retningslinjer for, hvad elever må og ikke må - og ikke mindst regler for konsekvenserne af overtrædelser. Anders Balle er uenig.

»Man skal passe på, at reglerne ikke bliver det vigtigste. Jeg er ikke tilhænger af et finmasket regelsæt i folkeskolen,« siger han. Han frygter, at man med en sådan model hurtigt vil komme til at diskutere reglerne i stedet for løsningerne.

»Som skoleleder vil jeg hellere sige, at det handler om at styrke lærernes fremtoning over for elverne. Som lærer har man en lederopgave både over for eleverne og forældrene.«

Skolerne skal til gengæld blive bedre til at forklare, hvilke forventninger der hviler på forældrene, mener han.

Heller ikke Anders Bondo Christensen støtter forslaget om at give lærerne flere sanktionsmuligheder.

»Det er langt vigtigere, at vi forsøger at skabe en forståelse hos forældrene, end at vi skaber regler for børnene,« siger han.