29. august 2010, 22:45

Unge efterkommere af indvandrere i Danmark er blevet så godt lønnet, at de for nogle aldersgrupper tjener mere end etniske danskere. Det viser en helt ny analyse fra DI, Organisation for erhvervslivet, som Berlingske Tidende i dag kan offentliggøre.

De unge efterkommere mellem 26 og 30 år med en mellemlang, videregående uddannelse tjener således i gennemsnit 355.000 kroner om året mod 335.000 for etniske danskere - altså 20.000 kroner mere, mens efterkommere med en lang videregående uddannelse tjener 40.000 kroner mere. Her er lønnen for efterkommerne 453.000 kroner årligt mod 409.000 kroner for etniske danskere på samme alder og uddannelsesniveau. I gennemsnit tjener efterkommerne og etniske danskere på alle uddannelsesniveauer lige meget. Nemlig lige omkring 333.000 kroner årligt.

I DI vækker tallene begejstring.

»Der er hårdt brug for kloge hoveder og skattekroner. Indvandrere og efterkommere er en del af svaret på den arbejdskraft, vi kommer til at mangle i fremtiden,« siger konsulent Claus Andersen fra DI, der står bag analysen.

Han understreger, at de nye tal én gang for alle afliver myten om, at indvandrere og efterkommere ikke bidrager til det danske samfund. Myten bygger på tal fra 1990erne, hvor indkomsterne og arbejdsmarkedstilknytningen var helt anderledes blandt indvandrere og efterkommere end i dag.

»De indvandrere, der kommer til landet i dag, får arbejde, og det smitter af på deres børn. Derfor bidrager disse indvandrere og efterkommere til velfærdsstaten på lige fod med alle andre, og fremgangen i beskæftigelsen de senere år skyldes ikke mindst dem,« siger han.

Analysen kommer ikke ind på årsagerne til det høje lønniveau blandt efterkommerne.

Men professor og tidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School siger:

»Noget er forklaringen er nok, at de vælger de humanistiske uddannelser fra til fordel fra de samfundsvidenskabelige og naturfaglige uddannelser, som tjener klart mest,« siger Jan Rose Skaksen.

Han påpeger, at for præcist at kunne vurdere, hvem der tjener mest, skal man også sammenligne tilsvarende job.

»Når det er sagt, så tror jeg på, at indvandrere og efterkommere ligner danskerne mere og mere. Selv om de stadig har et efterslæb generelt i forhold til danskerne, så er der et stort potentiale for at få endnu flere i job fremover og dermed opnå ny vækst,« siger Jan Rose Skaksen, der også er medlem af regeringens Vækstforum.

Tendens breder sig

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator siger til Berlingske Tidende, at flere andre lande oplever samme tendens med højtlønnede indvandrere og efterkommere. Blandt andet i England, hvor de er stærkt repræsenteret som internationale topforhandlere og som dommere.

»En stor del af dem giver virkelig briterne bagdel og tjener kassen. De unge andengenerationsindvandrere har om nogen forstået vigtigheden af uddannelse, og de vil få en kæmpestor betydning for væksten i fremtiden,« siger Liselotte Lyngsø.

Berlingske Tidende kunne i sidste uge offentliggøre, at andelen af kvindelige efterkommere på en videregående uddannelse for første gang er højere end andelen af etnisk danske kvinder.

»De ved, at de skal skille sig ud og tænker i termer som »jo mere, du får i løn, jo mere er du værd« og »hvis du ikke kommer først, kommer du ingen vegne« modsat danskerne, der zapper rundt og gerne vil leve af deres hobby. Groft sagt,« siger Liselotte Lyngsø.

Hun mener, at den forskel vil blive endnu mere udtalt i fremtiden.

»For danskerne handler det om tid og livskvalitet. Efterkommerne går hårdnakket efter status og ambitioner. Her skal vi tage ved lære af hinanden.«

Ser man på alle aldersgrupper, overhales efterkommerne af de etniske danskere i årsindkomst.