Egentlig skal der ikke ske noget, forstår man på de politiske journalister. Der budgetteres igen med et stort tocifret milliardunderskud. Og kursen skal holdes, siger manden på podiet.

»Efter omstændighederne går det godt,« som Claus Hjort Frederiksen siger på et tidspunkt.  

Vi sidder i Eigtveds Pakhus i Udenrigsministeriet på Christianshavn til finansministerens præsentation af finansloven. Fotograferne er skuffede. Claus Hjort sveder ikke. Hjemmefra har de fået besked om at tage billeder af en tapdryppende Claus Hjort Frederiksen. Subsidiært en finansminister med blussende kinder over at have hævdet sig selv som en meget ansvarlig regering i ni år for nu at kunne fremstilles som et bybud, der er væltet med øllene.

For metahistorien er klar: Festen er ikke blot slut, regningen landet og afbetalingen påbegyndt. Det kan tilmed gå galt igen. Der er kun svage tegn på, at det bliver bedre. Det såkaldte dobbeltdip kan sætte ind. Ikke så snart er man kommet op af finanskrisens mudderhul, før konjunkturens arm svinges igen, rammer den anden kind, og man ligger i hullet påny. Dette er åbenbart, hvad Claus Hjort Frederiksen taler op imod.   
»Væksten herhjemme ventes efterhånden at blive mere selvbærende,« forsøger han sig blandt andet.

Ingen sved på panden

Inden præsentationen stod et par vinduer i pakhuset åbne. En halv pelikan blæste ind fra kanalen. Man ville ikke risikere en gentagelse af sidste år. Her kampsvedte Claus Hjort Frederiksen sig igennem præsentationen af en skidt dansk økonomi i et tætpakket rum i Finansministeriet, som var han elev ved en eksamen, hvor han dumpede på det almene indtryk. Men i Udenrigsministeriet er både aircondition, køligt, langt mere plads og meget højt til loftet. Det sidste dog kun i bogstavelig forstand.

»Dansk økonomi er igen i vækst. En moderat vækst,« siger finansministeren i sit forsøg på at sælge en defensiv finanslov som et offensivt tiltag. Det ene diagram efter det andet, som viser knækkede kurver og stigende søjler, kastes op på præsentationslærredet, mens ministeren slår ud med armene, og kameraernes motorer klikker. Diagrammerne er stort set alle udtryk for forventninger. Fremskrivninger på forventet efterbevilling. »Vi forventer altså fortsat vækst i dansk økonomi i de kommende år,« lyder det.

Regeringens finanslovsforslag for 2011 er ret beset den såkaldte genopretningsplan i version 2.0. Et forsøg på at finde balancegangen med at opretholde velfærdsstatens serviceniveau uden at lukke luften helt ud af markedet.

»For mig som liberal er det vigtigt at holde gældsætningen af nationen så lav som mulig,« siger Claus Hjort Frederiksen. Helt åbenlyst for at leve op til første del af overskriften for sin økonomiske redegørelse, som er: »Ansvarlighed«. For at leve op til sidste del, som hedder: »og varig velfærd«, siger finansministeren tillige: »Fakta er, at den samlede offentlige sektor udgør en større andel af samfundet end nogensinde før. Den offentlige beskæftigelse er historisk høj.«

Det første kan udlægges som holdning. Det sidste som handling. Netop hvad Fogh-regeringen af folk i Claus Hjorts eget statsministerparti, Venstre, for nylig er blevet klandret for. Man ødede de gode år bort og står nu i de første krigsvintre helt uden ild i piben, fordi man har røget al sin tobak i sommermånederne.

 »Set fra mange andre lande er Danmark altså i en misundelsesværdig situation. Det har jeg det godt med, og det burde andre venstrefolk også have,« forsvarer Claus Hjort Frederiksen sig.
Valgoplæg

Finansministerens præsentation toner ud i noget nær et valgoplæg. Regeringen har en genopretningsplan til at skaffe 24 mia. kroner. S og SF har med »Fair Løsning« kun »ren luft«, hævdes det. 

Men så kommer spørgsmålene fra salen.  »80 milliarder kroner sidste år og 50 milliard kroner i år i underskud plus renter. Har du slet ikke dårlig samvittighed?« Det har Claus Hjort Frederiksen ikke. Tværtimod. Han er »rigtig, rigtig stolt« af regeringens meget ansvarlige politik, der med denne finanslov fører Danmark gennem krisen »så skånsomt som muligt.«

Iført hvidt ringbind

Bagefter står finansministeren nede på gulvet i flokken af politiske journalister, der alle forsøger at få deres personlige vinkler skåret til. Claus Hjort Frederiksen er iført et hvidt ringbind. Man kan se, at papirerne indeni er bølgede og bøjede af at være bladret flittigt frem og tilbage i. Lidt uden for flokken står finansministerens kommunikationschef. Berlingske Tidende spørger denne:

Hvad har chefen i det ringbind?

»Der findes svarene på alt,« siger kommunikationschefen.

Det var ikke så lidt.

»Nej, det er diverse papirer om dansk økonomi.«

Hvad det nye er, står der åbenbart ikke. Det er naturligvis heller ikke et svar, men et spørgsmål.