28. november 2008, 17:23 – opdateret 29. november 2008, 12:01

Når de første kameraer i december kommer op på Strøget i København, skal hverken borgere eller politikere regne med, at det med et snuptag vil få vold og anden grov kriminalitet til at stoppe.

- Overvågning er ikke en magisk pille, man kan tage, og så forsvinder al kriminalitet i nattelivet, siger adjunkt og Ph.D på Aalborg Universitet Anders Albrechtslund, der forsker i bl.a. den tv-overvågning, der er i gang i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Han påpeger, at den præventive effekt af kameraerne på en befærdet gade som Strøget helt kan udeblive.

- Mange af de voldsepisoder, man gerne vil undgå, foregår om natten, hvor folk ofte er påvirket af alkohol og andet. Det er spontane handlinger, og derfor får kameraerne dem næppe til at tænke sig om en ekstra gang, siger Anders Albrechtslund. Han mener dog ikke, at overvågning er fuldstændig værdiløs:

- Det kan sagtens have sin berettigelse, man skal bare være meget opmærksom på, hvad det er, man gerne vil opnå og så tage ved lære af erfaringerne.

Effekt overdrives
Peter Lauritsen, lektor på Aarhus Universitet og leder for Forum for overvågningsstudier, påpeger, at hverken når det gælder om at ungå kriminalitet – den præventive effekt – eller i forbindelse med opklaringen, er der entydigt positive resultater med overvågning.

- Tit er billederne uskarpe, folk står under en markise, eller de har måske en hætte over hovedet, så der er forskellige problemer i det, siger han og understreger, at erfaringer fra Storbritannien heller ikke viser overbevisende resultater.

- For et halvt år siden var britisk politi ude at sige, at de ikke opklarer særlig mange sager ved hjælp af overvågning. Det er interessant, fordi politikerne ofte fremfører, at hvis ikke kameraerne stopper voldsmændene, så gør det i hvert fald politiets opklaringsarbejde nemmere. Men effekten er overdrevet, siger Peter Lauritsen.

Overvågning viser handlekraft
Han mener, at politikerne i høj grad bruger videoovervågning som signalpolitik.

- Man står med nogle komplicerede problemstillinger, som bl.a. har at gøre med sociale problemer og integration, og dem skal man finde en løsning på. Den løsning hedder så videoovervågning. På den måde får man signaleret, at man er handlekraftig, og at man er villig til at gøre noget ved problemet, siger han og understreger, at der ikke i forskningen, hverken fra Danmark eller udlandet er belæg for politikernes optimisme.

- Effekten er meget mindre og mere usikker, end politikerne giver udtryk for. Nu er der sat omkring 7,5 mio. af på finansloven til mere videoovervågning og en tryghedspakke, og politikerne siger, at vi ved, at det virker, men det ved man overhovedet ikke,” siger Peter Lauritsen.